Se TV SYD på din smartphone


Se TV SYD live og følg med i de syd- og
sønderjyske nyheder på din smartphone.


Du kan få TV SYD mobil apps til Android og Iphone. Det eneste du behøver at gøre er at søge efter "TV SYD" i App Store eller Android Market/Google Play.

Seneste tilgængelige versioner: Android 1.1 - Iphone 1.2.

Sådan fungerer app'en

screendump3

Når du åbner app'en, er der på forsiden øverst i højre hjørne en "LIVE"-knap. Hvis du klikker på den, kan du se TV SYD kanalen live 24 timer i døgnet.

Over nyhederne ligger der en scrollbar, hvor du kan se nyheder fra de enkelte byer. Under hovedmenuen "Mere" kan du ændre rækkefølgen på byerne, så din hjemby kommer til at stå først.

App’ens hovedmenu er nederst på skærmen under artiklerne.


screendump2

Under "Nyheder" finder du alle nyhederne fra www.tvsyd.dk.

Hvis der er lavet tv-indslag i forbindelse med en nyhed, vil du se et play-ikon henover billedet, som giver dig mulighed for også at se tv-indslaget.


mobil app a video

Under ”Videoer” kan du se de seneste udsendelser fra TV SYD.


mobil app a vejr

Under ”Vejr” får du den aktuelle vejrudsigt for dit lokalområde.


screendump

Under ”TV-program” får du overblik over TV SYDs udsendelser, så du nemt kan holde styr på dine yndlingsprogammer.


mobil app a rediger byer

Under ”Mere” kan du vælge hvilke byer, der skal ligge i scrollbaren på nyhedsoversigten. Du kan også flytte rundt på byerne, så din favorit-by kommer til at ligge forrest.


mobil app a tip os

Under ”Mere” finder du også ”Tip os”. Her kan du sende fotos, videoer og tips direkte ind til TV SYDs nyhedsredaktion.


Det er muligt at afspille video i applikation på alle Iphones og på Android version 2.2 og fremefter.

Modtagelsen af live-signalet er gratis så længe din telefon er forbundet til et trådløst netværk, men vær opmærksom på at det kan være dyrt at se video via din 3G-forbindelse på telefonen - især hvis du er i udlandet.

I tilfælde af fejl eller problemer med applikationen kontakt da venligst webredaktionen på mail her eller på tlf.: 76 30 31 32.


Seneste tv-nyheder




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk