Sangeren Lars Lilholt har lavet en sang om slaget i 1864, og firmaer på Als har betalt for en video, der passer til teksten.
|
Seneste
Samfund
Krimi
Trafik og vejr
Erhverv
Kultur
Politik
Miljø
Sundhed
|
Natten mellem torsdag og fredag blev Dybbøl Banke omdannet til en slagmark, hvor soldater, krudtrøg, kanonskud, Lars Lilholt og et filmhold genskabte en del af det berømte slag i 1864.
Politiet dukke op under optagelserne. Årsagen var, at en beboer i nærheden vågnede ved de kraftige skud med kanoner og forladere. Det var løst krudt, naturligvis, og filmholdet havde de rigtige tilladelser til at fyre det af. Derfor kørte politiet igen.
Det oprindelige slag i 1864 varede kun fire timer og kostede omkring 1200 danske og tyske soldater livet. Forud var gået to måneders belejring og bombardement af Dybbøl.
Danmark tabte slaget og krigen, der ændrede dansk og europæisk historie. Danmark mistede Slesvig og Holsten og blev reduceret til en ubetydelig småstat.
De voldsomme slag og store blodsudgydelser gjorde et meget stort indtryk på Lars Lilholt, da han i efterårsferien sidste år besøgte Historiecenter Dybbøl Banke.
Han siger til TV Syd, at han længe har være fascineret af historien om slaget på Dybbøl, fordi det har været med til at forme det land, vi bor i. Vi blev reduceret til en lilleput-stat. Vi blev danskere uden det internationale præg, vi havde før 1864, og det er, hvad vi har bygget videre på.
Det endte med, at Lars Lilholt komponerede sangen ”Danmarks Killing Fields”, som handler om hvordan datidens urealistiske politiske ambitioner sendte tusinde soldater i døden i en umulig krig.
Kultur I Syd har taget initiativ til, at sangen skal være en del af den moderne historieformidling om slaget på Dybbøl Banke. Derfor skal den kunne opleves som musikvideo. Med støtte fra det lokale erhvervsliv, er det lykkes Kultur I Syd at realisere den ambitiøse filmoptagelse af musikvideoen.
Filminstruktør Adam Neutsky-Wulff, der bl.a. står bag ”Store Drømme”(TV 2) og ”2900 Happiness”(TV3) er instruktør på musikvideoen. De medvirkende var masser af statister og skuespillere. Frivillige sortkrudtskytter og sergentelever fra Sønderborg Kaserne vil deltog i optagelserne med originale uniformer og våben.

Horsens | Sydøstjyllands Politi har onsdag aften anholdt en 22 årig mand fra Horsens. Han sigtes for forsøg på manddrab og fremstilles i et lukket grundlovsforhør Kristi Himmelfartsdag.

Vejen | 15 årige Luna fra Rødding er i dag på forsiden af Danmarks største pigeblad Vi Unge. Hun har vundet den populære Covergirl-konkurrence hvor flere end 3.000 piger mellem 12 og 18 år har deltaget.

Billund | En række faglige organisationer har i dag taget det første formelle skridt til en blokade mod det irske lavprisselskab. Det bliver nu op til LO at afgøre om blokaden skal sættes i værk med 14 dages varsel.

TVSyd | Regionrådsformand Carl Holst er de næste par måneder vikar som formand for Danske Regioner, mens hans midtjyske regionsformandskollega Bent Hansen er på sygeorlov i forbindelse med en operation.