107 modige fik sig et iskoldt gys

Masser af friske vinterbadere hoppede i dag i det kolde vand i Jels Sø.

Det er populært at vinterbade, og det blev bekræftet lørdag, hvor ikke færre end 107 havde tilmeldt sig årets udgave af Jels Vinterbadefestival.

- Vi kan se, at rigtig mange mennesker har fundet ud af,at det er vigtigt at gøre noget godt for dem selv, lyder forklaringen fra Jane Stark, der er formand for De Blå Istapper i Jels til TV SYD.

Det er De Blå Istapper, der står bag festivallen, hvor højdepunktet selvfølgelig er turen i den i dag  2,7 grader kolde sø.

- Fælles for mange af de fremmødte er, at de søger en sport ,hvor der er ro på, og hvor der ikke foregår en konkurrence, og man kan simpelthen ikke være sur, fortæller Jane Stark.

quote

Man kan godt mærke, at hele kroppen den eksploderer bare, og man får bare det kick, det er rigtig sjovt

Jimmy Schiøth, vinterbader

De Blå Istapper havde også sørget for, at der var fyret op i den mobile sauna og i de 37 grader varme gryder, hvor det er muligt at få varmen og  samtidig nyde udsigten.

Blandt de fremmødte var også Jimmy Schiøth, der er ny vinterbader i Kolding.

- Man kan godt mærke, at hele kroppen den eksploderer bare, og man får bare det kick, det er rigtig sjovt siger Jimmy Schiøth til TV SYD.

Festivallen fortsætter lørdag aften, hvor der er fest med kannibalens vintersuppe og andre varme sager.

Jimmy Schiøth er en begejstret vinterbader.