120 folkeskoleelever forsøgte at stoppe en skolekammerats udvisning af Danmark

Onsdag morgen kørte to busser proppet med folkeskoleelever mod København. De sidste krampetrækninger for at støtte 15-årige Alaa Shamasneh. Målet var at få Folketinget til at ændre beslutningen om hendes og familiens udsendelse.

Iben Saabye er en af Alaa Shamasnehs rigtig gode veninder.

De glæder sig til turen turen til København, trods den alvorlige situation.

Den ene bliver smidt ud af landet om lidt - den anden prøver at stoppe det.

quote

Jeg synes, at det der skal ske med Alaa og familien er helt forfærdeligt

Iben Saabye, klassekammerat, Jelling

-  Jeg synes, at det der skal ske med Alaa og familien er helt forfærdeligt, fortæller Iben Saabye.

Iben Saabye har derfor arrangeret busturen til Christiansborg med 120 skolekammerater fra Jelling. 

- Ikke nok med at de skal sendes ud af landet, de skal også splittes i Palæstina og Jordan, siger en oprørt Iben.

 Dagens hovedperson, Alaa Shamasneh håber, at demonstrationen kan få en positiv effekt. Iben Saabye håber så meget på, at turen kan gøre en forskel for familien Shamasneh. 

-  Vi vil ikke finde os i det, - vi synes ikke det er OK, siger Iben.

quote

Hvis det var de ville sende dem ud, så skulle de have gjort det helt fra starten 

Iben Saabye, klassekammerat, Jelling

Selvom Alaa Shamasneh og familien allerede i morgen begynder deres danske exit ved at blive sendt til Udrejsecenter Sjælsmark - så håber de forsamlede børn at afgørelsen bliver trukket tilbage. 

- Hvis det var de ville sende dem ud, så skulle de have gjort det helt fra starten - og ikke nu, siger Iben.  

Eleverne demonstration er slutte foran Christiansborg. Ingen repræsentanter fra regeringen viste sig.

Og torsdag tager klassen så afsked med deres kammerat.

quote

Selvom der ikke kommer noget ud af det, så betyder det rigtig rigtig meget, at de har gjort det her for os

Alaa Shamasneh, 15 år, Jelling

Alaa Shamasneh og hendes familien med far mor og to mindre søskende har fået besked om, at de bliver hentet i morgen torsdag.

- Selvom der ikke kommer noget ud af det, så betyder det rigtig rigtig meget, at de har gjort det her for os, siger Alaa.

Børnene og faderen skal tilbage til Vestbredden, hvor faderen, der er statsløs palæstinenser, kommer fra, og moderen, der er statsborger fra Jordan, skal tilbage dertil. 

Allerede da familien kom til Danmark i 2010 fik de afslag på opholdstilladelse, da de ikke var forfulgte. Nu syv år senere, er alle deres ankemuligheder opbrugt, og Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag i deres hjemlande, som giver dem ret til asyl her i Danmark. 

Se videoen med Johanne Schmidt-Nielsen, MF, udlændingeordfører, Enhedslisten, der forklarer, at hun synes, der skal en ændringer i sagsbehandlingen af asylsager, når familier med børn får afslag på aslyl i Danmark.Hvis en familie har været mange år i landet før de endeligt udvises, skal man overveje at give dem ophold alligevel, da børn er uskyldige i det "ingenmandsland", de ender i, siger hun.