Sort skærm
Seere syd for grænsen kan undgå sort skærm fra TV 2.
 
13-12-11 · kl. 14.11

TV 2 eksporteres


TV 2 og Kabel Deutschland er enige om distributionen af TV 2 i Sydslesvig fra 2012. Også i Sverige og Norge vil TV 2 fortsat være tilgængeligt via tv-distributører.


Det vil fortsat være muligt at se TV 2 via kabel i Sydslesvig, når TV 2-signalet fra 11. januar 2012 bliver krypteret, fordi TV 2 bliver en betalingskanal.

Det står klart, efter at TV 2 har indgået en distributions-aftale med Kabel Deutschland. I Sverige og Norge fortsætter distributionen af TV 2-signalet ligeledes via tv-distributører.

Den nye aftale mellem TV 2 og Kabel Deutschland betyder, at TV 2 fra næste år distribueres digitalt i selskabets net, og det glæder TV 2s juridiske chef, Lisbeth Qvist.

- Forhandlingerne er foregået i en positiv ånd, og jeg vil gerne takke både Kabel Deutschland og Sydslesvigsk Forening for et konstruktivt forhandlingsforløb, som er endt med, at TV 2 fortsat er et tilbud til Kabel Deutschlands kunder i det danske mindretal og til selskabets øvrige kunder i Sydslesvig, siger Lisbeth Qvist.

Dr. Harald Flemming, Director Content Free TV i Kabel Deutschland, siger:

- Vores kunder i det dansk-tyske grænseområde holder meget af dansk TV 2, og derfor sætter vi stor pris på den nye distributionsaftale. Nabolandskanalerne yder solide bidrag til det mangfoldige programudbud, vi har i Kabel Deutschland.

Glædeligt

Generalsekretær Jens A. Christiansen, Sydslesvigsk Forening, siger:

- Det er glædeligt, at TV 2 og Kabel Deutschland er blevet enige om fortsat at distribuere TV 2 i Sydslesvig efter 11. januar 2012. TV 2 har været meget lydhør over for det danske mindretals behov for at kunne modtage dansk fjernsyn på lige fod med vore landsmænd i Danmark. Det er vi meget taknemmelige for. Sydslesvig er nemlig en aktiv del af det danske sprog- og kulturrum.

I perioden mellem 15. december 2011 og 31. januar 2012 vil TV 2 blive distribueret både analogt og digitalt hos Kabel Deutschland, og det giver kabelkunderne ekstra tid, hvis de har brug for omstilling til digital modtagelse.

Også i det sydlige Sverige fortsætter distributionen af TV 2 i kabelanlæg, og det samme er tilfældet i Norge.

Når det gælder antenne-husstande, der ligger uden for kabelanlæggenes dækningsområder, arbejdes der på løsninger, som dog endnu ikke er faldet på plads. TV 2 er ikke direkte part i disse forhandlinger. Når det omhandler det tyske grænseområde, er generalsekretær Jens A. Christiansen, Sydslesvigsk Forening, primus motor i disse forhandlinger.

Aftalen betyder, at TV SYD fortsat kan ses i vinduerne på TV 2 syd for grænsen, hvis man har kabel-net.


Tophistorier fra forsiden
Ny anholdelse i skudsag fra Horsens

16-05-2012 21:00

Ny anholdelse i skudsag fra Horsens

Horsens  | Sydøstjyllands Politi har onsdag aften anholdt en 22 årig mand fra Horsens. Han sigtes for forsøg på manddrab og fremstilles i et lukket grundlovsforhør Kristi Himmelfartsdag.

Cimber genopstår som Fugl Føniks

16-05-2012 10:19

Cimber genopstår som Fugl Føniks

Sønderborg  | Tre tidligere topfolk i Cimber Sterling har købt op i konkursboet og lavet et nyt flyselskab, Cimber A/S. Det redder 114 job. Blandt redningsmændene er Jørgen Nielsen, der er søn af det oprindelige Cimber Airs stifter Ingolf Nielsen. Jørgen Nielsen har også i mange år været direktør i Cimber Sterling.


Luna fra Rødding er årets Covergirl

16-05-2012 17:29

Luna fra Rødding er årets Covergirl

Vejen  | 15 årige Luna fra Rødding er i dag på forsiden af Danmarks største pigeblad Vi Unge. Hun har vundet den populære Covergirl-konkurrence hvor flere end 3.000 piger mellem 12 og 18 år har deltaget.

Første skridt taget til faglig kamp mod Ryan i Billund

16-05-2012 14:33

Første skridt taget til faglig kamp mod Ryan i Billund

Billund  | En række faglige organisationer har i dag taget det første formelle skridt til en blokade mod det irske lavprisselskab. Det bliver nu op til LO at afgøre om blokaden skal sættes i værk med 14 dages varsel.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Sydslesvig
Tidligere udsendelser