12-VO-HEDENSTED FYRER
Hedensted Kommunes slunkne kasse har fået 1,9 mio. kr. ind fra sociale bedragere, som er afsløret.
 
14-12-11 · kl. 15.13

Afslører socialt bedrageri for 3,5 mio. kr.


To medarbejdere i Hedensted Kommune har alene i år afsløret snyd med offentlige midler for 3,5  mio. kr. De har mere end tjent deres løn ind, for 1,9 mio. kr. ender i kommunekassen.


Kontrolgruppen modtager 2-3 anmeldelser fra kommunens hjemmeside hver uge - og lidt færre pr. telefon. I øjeblikket har gruppen ca. 100 aktive sager under behandling. Og kommune har en million til gode hos borgere, hvis ydelser er blevet stoppet og som skal betale tilbage.

Fortsætter jagten

Udbetaling af sociale ydelser overgår om et års tid til fem statslige centre under Udbetaling Danmark. Og kommunen skal spare personale. Men i Hedensted vil de fortsat jagte sociale bedragere.

- Selvom Udbetaling Danmark overtager en del af kommunernes opgaver, fortsætter vi vores lokale indsats mod socialt bedrageri. Vi skal dog stadig ”fodre” Udbetaling Danmark med lokale oplysninger, siger leder af borgerservice Jette A. Pedersen.

De statslige centre og kommunerne vil i fremtiden kunne samenkøre flere registre. Derfor ventes det, at der afsløres flere, som snyder med f.eks. boligstøtte og børneydelser

- Det er stadig utrolig vigtigt, at alle - både borgere og ansatte i de kommunale institutioner – fortæller os om forhold, der virker mistænksomme. Fortsæt endelig med for eksempel at bruge anmeldelsesfunktionen på www.hedensted.dk, siger Mette Pedersen fra Kontrolgruppen.

Fakta om Udbetaling Danmark:

Udbetaling Danmark skal fra slutningen af 2012 tage sig af sagsbehandling og udbetaling af folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og børneydelser. Der laves 5 nationale centre, som placeres i Haderslev, Holstebro, Frederikshavn, Vordingborg og Hillerød.

Borgerservice i Hedensted skal overdrage 11 medarbejdere til Udbetaling Danmark.


Tophistorier fra forsiden
Ny anholdelse i skudsag fra Horsens

16-05-2012 21:00

Ny anholdelse i skudsag fra Horsens

Horsens  | Sydøstjyllands Politi har onsdag aften anholdt en 22 årig mand fra Horsens. Han sigtes for forsøg på manddrab og fremstilles i et lukket grundlovsforhør Kristi Himmelfartsdag.

Cimber genopstår som Fugl Føniks

16-05-2012 10:19

Cimber genopstår som Fugl Føniks

Sønderborg  | Tre tidligere topfolk i Cimber Sterling har købt op i konkursboet og lavet et nyt flyselskab, Cimber A/S. Det redder 114 job. Blandt redningsmændene er Jørgen Nielsen, der er søn af det oprindelige Cimber Airs stifter Ingolf Nielsen. Jørgen Nielsen har også i mange år været direktør i Cimber Sterling.


Luna fra Rødding er årets Covergirl

16-05-2012 17:29

Luna fra Rødding er årets Covergirl

Vejen  | 15 årige Luna fra Rødding er i dag på forsiden af Danmarks største pigeblad Vi Unge. Hun har vundet den populære Covergirl-konkurrence hvor flere end 3.000 piger mellem 12 og 18 år har deltaget.

Første skridt taget til faglig kamp mod Ryan i Billund

16-05-2012 14:33

Første skridt taget til faglig kamp mod Ryan i Billund

Billund  | En række faglige organisationer har i dag taget det første formelle skridt til en blokade mod det irske lavprisselskab. Det bliver nu op til LO at afgøre om blokaden skal sættes i værk med 14 dages varsel.



Seneste tv-nyheder
TV-nyheder fra Hedensted
Tidligere udsendelser