Diskotek "Havanna" i Esbjerg har en dør-mand, der ikke kan håndtere udlændinge. Når der er for mange, der ikke ligner hvide danskere, lukker han ikke flere ind.
|
Seneste
Samfund
Krimi
Trafik og vejr
Erhverv
Kultur
Politik
Miljø
Sundhed
|
Ledelsen af diskotek "Havanna" siger, det er dørmanden, der begår en fejl. Det er ikke diskotekets holdning, at udlændinge skal holdes ude. Men det er ikke desto mindre det, et par udenlandsk udseende unge har oplevet under et besøg på Havanna.
De to er gymnasie-elever i Esbjerg. Den ene er født i Danmark, men ligner en palæstinenser. Den anden er født i Somalia, men har boet her i landet næsten hele livet. De ville fejre nytårsaften på Havanna, og de betalte for det. De var inde på diskoteket en gang, men gik ud. Da de vendte tilbage, blev de afvist.
De to gymnasie-elever har på Facebook offentliggjort en lyd-optagelse, de har lavet med deres mobil-telefon. Her siger en dør-mand "I må vente. Der er ikke noget at diskutere. Ikke flere udlændinge, fordi vi har haft så mange problemer.....Vi kan ikke styre det .....Vi føler reglerne.....I bliver nødt til at vente, så kommer I ind."
På lyd-optagelsen høres også en, der protesterer, fordi "det er ulovligt" at afvise udlændinge.
De to gymnasie-elever fik omsider lov til at komme ind. Men først, da et antal andre udenlandsk udseende gæster var gået ud, og andre dansk-udseende gæster var lukket ind.
Ejeren af etablissement "Havanna" hedder Kristian Prisfeldt. Han beklager hændelsen og tager afstand fra den. Han siger, at dør-manden har handlet alene. Der er ingen regler om kvoter.

Horsens | Sydøstjyllands Politi har onsdag aften anholdt en 22 årig mand fra Horsens. Han sigtes for forsøg på manddrab og fremstilles i et lukket grundlovsforhør Kristi Himmelfartsdag.

Sønderborg | Tre tidligere topfolk i Cimber Sterling har købt op i konkursboet og lavet et nyt flyselskab, Cimber A/S. Det redder 114 job. Blandt redningsmændene er Jørgen Nielsen, der er søn af det oprindelige Cimber Airs stifter Ingolf Nielsen. Jørgen Nielsen har også i mange år været direktør i Cimber Sterling.

Vejen | 15 årige Luna fra Rødding er i dag på forsiden af Danmarks største pigeblad Vi Unge. Hun har vundet den populære Covergirl-konkurrence hvor flere end 3.000 piger mellem 12 og 18 år har deltaget.

Billund | En række faglige organisationer har i dag taget det første formelle skridt til en blokade mod det irske lavprisselskab. Det bliver nu op til LO at afgøre om blokaden skal sættes i værk med 14 dages varsel.