En villa i Viborg, en kælderlejlighed i Køge eller en herregård i Haderslev?
I Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed sammenligner værter fra seks danske regionalstationer boliger på tre forskellige beliggenheder i Danmark.
Hver gang er summen den samme, men stederne spredt i landet. Følg med, når TV SYD's Christina Hoffmann ser, hvad en pose penge kan købe i Syd- og Sønderjylland sammenlignet med i andre danske regioner.

Horsens | Sydøstjyllands Politi har onsdag aften anholdt en 22 årig mand fra Horsens. Han sigtes for forsøg på manddrab og fremstilles i et lukket grundlovsforhør Kristi Himmelfartsdag.

Sønderborg | Tre tidligere topfolk i Cimber Sterling har købt op i konkursboet og lavet et nyt flyselskab, Cimber A/S. Det redder 114 job. Blandt redningsmændene er Jørgen Nielsen, der er søn af det oprindelige Cimber Airs stifter Ingolf Nielsen. Jørgen Nielsen har også i mange år været direktør i Cimber Sterling.

Vejen | 15 årige Luna fra Rødding er i dag på forsiden af Danmarks største pigeblad Vi Unge. Hun har vundet den populære Covergirl-konkurrence hvor flere end 3.000 piger mellem 12 og 18 år har deltaget.

Billund | En række faglige organisationer har i dag taget det første formelle skridt til en blokade mod det irske lavprisselskab. Det bliver nu op til LO at afgøre om blokaden skal sættes i værk med 14 dages varsel.