En biltyv stjal i dag mere end et køretøj. På bagsædet af den stjålne bil sad en syv måneder gammel baby.
|
Seneste
Samfund
Krimi
Trafik og vejr
Erhverv
Kultur
Politik
Miljø
Sundhed
|
I morges omkring klokken ni, blev der slået alarm, da en bil på Vestergade i Grindsted blev stjålet. På bagsædet af den hvide Mitsubishi lå en kun syv måneder gammel baby, skriver JydskeVestkysten.
Det gik tilsyneladende også op for biltyven, hvilket resulterede i, at bil og baby blev efterladt få minutter efter tyveriet i udkanten af Grindsted.
Barnet er nu igen hjemme hos sin familie, der bor i lokalområdet.
Moderen havde parkeret sin bil for at hæve kontanter hos Danske Bank i Vestergade. Bilen, med datteren på bagsædet, var parkeret kun få meter væk fra den udendørs hæveautomat.
Kvinden blev set løbe skrigende efter biltyven, der i fuld fart og imod ensretningen drønede ned ad Borgergade og østpå mod Billund, skriver JydskeVestkysten.
Politiet leder med hundepatruljer efter biltyven.

Horsens | Sydøstjyllands Politi har onsdag aften anholdt en 22 årig mand fra Horsens. Han sigtes for forsøg på manddrab og fremstilles i et lukket grundlovsforhør Kristi Himmelfartsdag.

Sønderborg | Tre tidligere topfolk i Cimber Sterling har købt op i konkursboet og lavet et nyt flyselskab, Cimber A/S. Det redder 114 job. Blandt redningsmændene er Jørgen Nielsen, der er søn af det oprindelige Cimber Airs stifter Ingolf Nielsen. Jørgen Nielsen har også i mange år været direktør i Cimber Sterling.

Vejen | 15 årige Luna fra Rødding er i dag på forsiden af Danmarks største pigeblad Vi Unge. Hun har vundet den populære Covergirl-konkurrence hvor flere end 3.000 piger mellem 12 og 18 år har deltaget.

Sønderborg | Det genopstandne flyselskab Cimber skal flyve en række ruter for SAS med omkring 30 daglige flyvninger primært til Nord- og Østeuropa.