Arbejdsløsheden har de sidste tre år været stærkt stigende. Men der er også områder og sektorer, som har svært ved at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Esbjerg har et imageproblem, der gør det vanskeligt for byens virksomheder at tiltrække højtuddannet arbejdskraft fra andre dele af landet.
25-01-12 · kl. 14.27

Ingeniører vil hellere på dagpenge end arbejde i Esbjerg


En undersøgelse, som TV SYD har foretaget på Ingeniørhøjskolen i København, viser, at over halvdelen af de studerende hellere vil gå på dagpenge end søge et job i Esbjerg.


Med store energivirksomheder som Semco Maritime og Maersk råber Esbjerg på ingeniører. Dem er der mange af i København. Problemet er blot, at de ikke vil tage et job på vestkysten. Det er selv om ledigheden blandt ingeniører under 30 år ifølge Ingeniørernes A-kasse nu ligger på lige under ti procent.

TV SYDs undersøgelse er baseret på 151 besvarelser blandt studerende på Ingeniørhøjskolen i København. Undersøgelsen viser også, at 63 procent ikke betegner sig selv som geografisk mobil og ikke vil være åben over for et job i for eksempel Esbjerg.

- Det er altid et problem, når der er højtuddannede, der går ledige i den ene del af landet, mens der er åbne stillinger i den anden del af landet. Men det er særligt et problem, når det er grupper, som samfundet har investeret så mange resurser i, siger arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra Københavns Universitet.

Mange ubesatte job
På de to største energivirksomheder i Esbjerg, Maersk og Semco Maritime, er der lige nu til sammen 70 ubesatte ingeniørstillinger. Men der er også en masse nye job på vej.

- Hvis vi kigger fremad ind i 2012 vil vi nok skulle hyre 100 ingeniører til helt nye job, siger Pierre Berkmann, HR-direktør for Maersk Olie og Gas.

Men halvdelen af de studerende på Ingeniørhøjskolen i København vil altså hellere gå på dagpenge end flytte til Esbjerg.

- Der er en kultur blandt mange højtuddannede, hvor man forestiller sig, at man ikke kan drives uden for storbyer som København og Århus, forklarer Mikkel Mailand.

Høj ledighed
I Danmark er ledigheden blandt unge, der hverken er i job eller under uddannelse, fordoblet de seneste tre år. Fra en ledighed i 2008 på 57.000 til en ledighed blandt unge ved udgangen af 2011 på 114.000. Der viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men det er ikke en udvikling, der får unge til at være mere geografisk mobile, når de skal søge job.

- Jeg er villig til at gå langt ned i ambitionsniveau for at få et job i København, siger ingeniørstuderende Christian Lammers.

Vil informere
Esbjerg kommune har afsat ti millioner kroner i 2012 og 2013 til blandt andet at gøre byen mere attraktiv at flytte til.

- Vi skal ud og fortælle om mulighederne for job i Esbjerg, siger borgmester Johnny Søtrup (V).


Tophistorier fra forsiden
Ny anholdelse i skudsag fra Horsens

16-05-2012 21:00

Ny anholdelse i skudsag fra Horsens

Horsens  | Sydøstjyllands Politi har onsdag aften anholdt en 22 årig mand fra Horsens. Han sigtes for forsøg på manddrab og fremstilles i et lukket grundlovsforhør Kristi Himmelfartsdag.

Cimber genopstår som Fugl Føniks

16-05-2012 10:19

Cimber genopstår som Fugl Føniks

Sønderborg  | Tre tidligere topfolk i Cimber Sterling har købt op i konkursboet og lavet et nyt flyselskab, Cimber A/S. Det redder 114 job. Blandt redningsmændene er Jørgen Nielsen, der er søn af det oprindelige Cimber Airs stifter Ingolf Nielsen. Jørgen Nielsen har også i mange år været direktør i Cimber Sterling.


Luna fra Rødding er årets Covergirl

16-05-2012 17:29

Luna fra Rødding er årets Covergirl

Vejen  | 15 årige Luna fra Rødding er i dag på forsiden af Danmarks største pigeblad Vi Unge. Hun har vundet den populære Covergirl-konkurrence hvor flere end 3.000 piger mellem 12 og 18 år har deltaget.

Første skridt taget til faglig kamp mod Ryan i Billund

16-05-2012 14:33

Første skridt taget til faglig kamp mod Ryan i Billund

Billund  | En række faglige organisationer har i dag taget det første formelle skridt til en blokade mod det irske lavprisselskab. Det bliver nu op til LO at afgøre om blokaden skal sættes i værk med 14 dages varsel.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Esbjerg
Tidligere udsendelser