26-01-12 · kl. 16.06

Landsretten nedsætter straf


En 36-årig mand fra Egernsund får halveret straffen for at have et oversavet haglgevær liggende derhjemme.


Efter en tur i Den Særlige Klageret har en 36-årig mand fra Egernsund fået nedsat straffen for at have et oversavet haglgevær hjemme i sit bryggers og 21 patroner i garagen.

Manden blev i 2010 i Vestre Landsret idømt et års ubetinget fængsel, men klageretten bestemte, at sagen skulle gå om og behandles efter våbenloven i stedet for straffeloven.

Torsdag blev sagen behandlet igen, og Vestre Landsret nedsatte straffen til fængsel i seks måneder.

Da landsretten behandlede sagen første gang den 30. januar 2010, blev den behandlet efter de skærpede regler i straffeloven om en minimumstraf på et års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse.

Højesteret greb ind

Derfor fik manden et års fængsel, selv om våbnet lå derhjemme og ikke blev båret på gaden.

I november sidste år skar Højesteret igennem og fastslog, at domstolene skal skelne mellem de enkelte tilfælde. Derfor er et ulovligt våben på bopælen ikke i sig selv nok til at udløse et års fængsel.

Manden har fortalt, at han har købt våbnet på et autoværksted i Tyskland, fordi han ville beskytte sig mod hjemmerøvere. Han er ikke tidligere straffet, og han havde aldrig haft patroner i geværet.

Efter landsrettens første dom blev manden sendt direkte til afsoning, og han kræver derfor også erstatning for de måneder, han har siddet for meget.


Tophistorier fra forsiden
Ny anholdelse i skudsag fra Horsens

16-05-2012 21:00

Ny anholdelse i skudsag fra Horsens

Horsens  | Sydøstjyllands Politi har onsdag aften anholdt en 22 årig mand fra Horsens. Han sigtes for forsøg på manddrab og fremstilles i et lukket grundlovsforhør Kristi Himmelfartsdag.

Luna fra Rødding er årets Covergirl

16-05-2012 17:29

Luna fra Rødding er årets Covergirl

Vejen  | 15 årige Luna fra Rødding er i dag på forsiden af Danmarks største pigeblad Vi Unge. Hun har vundet den populære Covergirl-konkurrence hvor flere end 3.000 piger mellem 12 og 18 år har deltaget.


Første skridt taget til faglig kamp mod Ryan i Billund

16-05-2012 14:33

Første skridt taget til faglig kamp mod Ryan i Billund

Billund  | En række faglige organisationer har i dag taget det første formelle skridt til en blokade mod det irske lavprisselskab. Det bliver nu op til LO at afgøre om blokaden skal sættes i værk med 14 dages varsel.

Carl Holst sygevikar for Bent Hansen

16-05-2012 11:52

Carl Holst sygevikar for Bent Hansen

TVSyd  | Regionrådsformand Carl Holst er de næste par måneder vikar som formand for Danske Regioner, mens hans midtjyske regionsformandskollega Bent Hansen er på sygeorlov i forbindelse med en operation.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Sønderborg
Tidligere udsendelser