En 40-årig kvinde har fået en dom på 13 fængsel for drabet på sin ekskæreste. Dommen faldt her til formiddag i retten i Esbjerg. Kvinden blev dømt skyldig i drabet, der har sadomasokistisk karakter.
27-01-12 · kl. 12.42

13 års fængsel for sexdrab


En 40-årig kvinde fra Skanderup ved Kolding straffes med 13 års fængsel for drab i Skodborg.


Den 40-årige Linda Barbara Nielsen fra Skanderup ved Kolding skal 13 år i fængsel for drabet på sin ekskæreste Jørn Brøgger Lund i Skodborg.

Det har et nævningeting ved Retten i Esbjerg netop afgjort.

Kvinden, der under hele sagen har nægtet kendskab til drabet, ankede på stedet dommen til frifindelse.

Hun har været varetægtsfængslet i omkring et år og skal fortsat være fængslet, indtil ankesagen kan komme for landsretten.

Jørn Brøgger Lund blev fundet dræbt den 4. januar sidste år. Han var blevet slået i hovedet med en stump genstand og havde fået halsen skåret over.

Han blev fundet nøgen i sin seng og var bundet til nogle kroge med flagline, som han selv havde indkøbt til sexlege.

Drabsmanden kan også være en kvinde

Når de fleste tænker på drabsmænd, tænker de netop på mænd, men ifølge politiets statistik begås mellem 10 og 15 procent af alle drab af kvinder.

 Her er nogle af de mest omtalte sager med kvindelige mordere i nyere tid:

 * Helt tilbage i 1990 slog en 24-årig kvinde i Kristrup ved Randers sin plageånd ihjel. Drabet minder om drabet i Skodborg på den måde, at offeret var låst fast med håndjern i et spankingbur i sin kælder. Her blev han stukket 11 gange i halsen med en brødkniv.

Kvinden erkendte drabet, men forklarede, at deres forhold havde været præget af vold og trusler. Hun blev idømt minimumstraffen for drab på fem års fængsel.

 * Det vel nok mest omtalte drab i nyere tid med en kvinde i hovedrollen som gerningsmand skete i Rønne i august 1995. Her bedøvede børnelægen Elisabeth Wæver sin rivalinde, der var gift med en mand, som havde afvist hende.

Derefter satte hun ild til villaen, så både rivalinden og hendes to børn på fire og syv år omkom. I 1997 satte Højesteret endeligt punktum for sagen, da børnelægen som den første kvinde i 50 år fik fængsel på livstid.

 * Dommen lød også på livstid, da Højesteret i 2001 dømte den 36-årige Helle Sara Peters for to drab.

Det første offer var hendes invalide mand i deres hjem i Skårup på Fyn. Efter drabet trak hun fem tænder ud på ham, gravede ham ned i haven og anlagde en terrasse ovenpå graven. Efterfølgende fortsatte hun med at hæve hans pension.

Nogen tid senere deltog hun i et rovmord, hvor en 82-årig mand fik skåret halsen over og blev frarøvet omkring 700.000 kroner.


Tophistorier fra forsiden
Ny anholdelse i skudsag fra Horsens

16-05-2012 21:00

Ny anholdelse i skudsag fra Horsens

Horsens  | Sydøstjyllands Politi har onsdag aften anholdt en 22 årig mand fra Horsens. Han sigtes for forsøg på manddrab og fremstilles i et lukket grundlovsforhør Kristi Himmelfartsdag.

Cimber genopstår som Fugl Føniks

16-05-2012 10:19

Cimber genopstår som Fugl Føniks

Sønderborg  | Tre tidligere topfolk i Cimber Sterling har købt op i konkursboet og lavet et nyt flyselskab, Cimber A/S. Det redder 114 job. Blandt redningsmændene er Jørgen Nielsen, der er søn af det oprindelige Cimber Airs stifter Ingolf Nielsen. Jørgen Nielsen har også i mange år været direktør i Cimber Sterling.


Første skridt taget til faglig kamp mod Ryan i Billund

16-05-2012 14:33

Første skridt taget til faglig kamp mod Ryan i Billund

Billund  | En række faglige organisationer har i dag taget det første formelle skridt til en blokade mod det irske lavprisselskab. Det bliver nu op til LO at afgøre om blokaden skal sættes i værk med 14 dages varsel.

Cimber skal flyve for SAS

16-05-2012 10:47

Cimber skal flyve for SAS

Sønderborg  | Det genopstandne flyselskab Cimber skal flyve en række ruter for SAS med omkring 30 daglige flyvninger primært til Nord- og Østeuropa.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Vejen
Tidligere udsendelser