En knallertkører mistede i dag livet da han blev ramt af et tog ved Kirkevej ved Sejstrup mellem Bramming og Ribe.
31-01-12 · kl. 14.44

Knallertkører dræbt af tog


Klokken 12:51 ramte et passagertog en 26-årig mand på knallert i Sejstrup. Han var på vej over skinnerne ved jernbaneoverskæringen ved Kirkevej, da ulykken skete.


Det tomme Arrivatog kørte mellem 80 og 100 km/t, da det kolliderede med den mandlige knallertkører fra lokalområdet. Manden blev dræbt på stedet.

- Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor ulykken skete. Der kan have været problemer med signaltavlerne på stedet. Det skal havarikommissionen forsøge at klarlægge, når de ankommer til ulykkesstedet i løbet af kort tid, siger vagtchef Ole Hillerup, Syd- og Sønderjyllands Politi, til JydskeVestkysten.

Årsagen til ulykken, kan politiet ikke sige mere om, da de pårørende endnu ikke er underrettet, skriver JydskeVestkysten.

Alle tog mellem Esbjerg og Ribe har været aflyst indtil klokken 15. Klokken 15:09 begyndte togdriften igen.

Ingen dødsulykker siden 1958

Der er ikke sket en tragisk ulykke ved Sejstrup Station siden 1950'erne, hvor stedet blev til en ubevogtet jernbaneoverskæring med blinklys.

Den 14. september 1958 blev en borger fra Hunderup dræbt i en ulykke. Det skriver Landsbyposten Hunderup-Sejstrup i udgaven fra september 2011.

I dag er jernbaneoverskæringen ikke ubevogtet, men automatisk med bomme og blinklys.

Banedanmarks havarikommission har været på stedet og vil senere komme med en rapport om, hvordan signaler og bomme har fungeret på uheldstidspunktet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere informationer om ulykken.


Tophistorier fra forsiden
Ny anholdelse i skudsag fra Horsens

16-05-2012 21:00

Ny anholdelse i skudsag fra Horsens

Horsens  | Sydøstjyllands Politi har onsdag aften anholdt en 22 årig mand fra Horsens. Han sigtes for forsøg på manddrab og fremstilles i et lukket grundlovsforhør Kristi Himmelfartsdag.

Cimber genopstår som Fugl Føniks

16-05-2012 10:19

Cimber genopstår som Fugl Føniks

Sønderborg  | Tre tidligere topfolk i Cimber Sterling har købt op i konkursboet og lavet et nyt flyselskab, Cimber A/S. Det redder 114 job. Blandt redningsmændene er Jørgen Nielsen, der er søn af det oprindelige Cimber Airs stifter Ingolf Nielsen. Jørgen Nielsen har også i mange år været direktør i Cimber Sterling.


Luna fra Rødding er årets Covergirl

16-05-2012 17:29

Luna fra Rødding er årets Covergirl

Vejen  | 15 årige Luna fra Rødding er i dag på forsiden af Danmarks største pigeblad Vi Unge. Hun har vundet den populære Covergirl-konkurrence hvor flere end 3.000 piger mellem 12 og 18 år har deltaget.

Første skridt taget til faglig kamp mod Ryan i Billund

16-05-2012 14:33

Første skridt taget til faglig kamp mod Ryan i Billund

Billund  | En række faglige organisationer har i dag taget det første formelle skridt til en blokade mod det irske lavprisselskab. Det bliver nu op til LO at afgøre om blokaden skal sættes i værk med 14 dages varsel.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Esbjerg
Tidligere udsendelser