Haderslev Kommunes kommunaldirektør, Henrik Græsdal, er fratrådt efter kun tre måneders ansættelse. Han kan stikke 1,8 millioner kroner i lommen.
|
Seneste
Samfund
Krimi
Trafik og vejr
Erhverv
Kultur
Politik
Miljø
Sundhed
|
Byrådet i Haderslev besluttede tirsdag aften efter indstilling fra borgmester Jens Christian Gjesing (S) at indgå en fratrædelsesaftale med Henrik Græsdal. Den betyder, at kommunaldirektøren fratræder straks, men er formelt ansat til udgangen af februar.
Borgmester Jens Christian Gjesing bekræfter, at Henrik Græsdal skal have 18 måneders løn.
Det svarer til 1,8 millioner kroner.
- Vi følger aftalerne med Kommunernes Landsforening og ifølge dem har direktører ingen prøvetid. De 18 måneder er i overensstemmelse med de gældende aftaler. Det ville være dyrere, hvis vi havde ansat ham på åremål eller som tjenestemand, siger Hans Christian Gjesing.
Kommunen siger i en pressemeddelelse, at byrådet og kommunaldirektøren var uenige om, hvordan direktionsarbejdet skulle foregå. Kommunaldirektøren havde også problemer med at få flyttet sin familie fra Sjælland til Haderslev.
Som et led i aftalen ønsker parterne ikke yderligere at kommentere sagen.
Henrik Græsdal tiltrådte som kommunaldirektør i Haderslev 1. november sidste år. Der var 15 ansøgere til stillingen.
Han er uddannet jurist og i offentlig driftsøkonomi.
Henrik Græsdal har arbejdet i centraladministrationen og Kommunernes Landsforening.

Sønderborg | Her til aften afholdes arrangementet ladywalk flere steder i Danmark. Det er kvinder, der vandrer for velgørenhed.

Sydjylland | Det kan betale sig at undersøge, hvad det koster at tage toget. Du kan spare utrolig mange penge på en togbillet, hvis du køber den i Tyskland.

Fanø | Fanø Kommune har rod i kommunekassen. Det afslører en rapport, der blandt andet viser, at kommunen ulovligt har brugt et mio-beløb på byggeriet af en skole. Byrådet kendte ikke til sagen.
Sønderborg | Der er fejl i den analyse af pengeinstitutter, som er blevet offentliggjort. Istedet for at ende som nr. 75 på listen, hører Broager Sparekasse til på en plads som nr. 63, siger Sparekassen.