Adskillige tusind husstande får ikke længere post fra 1. marts, fordi de ikke har sat en postkasse op.
|
Seneste
Samfund
Krimi
Trafik og vejr
Erhverv
Kultur
Politik
Miljø
Sundhed
|
Post Danmark optalte de manglende postkasser i begyndelsen af januar, og her viste det sig, at der manglede 42.744 postkasser i Region Syddanmark, det vil sige på Fyn og i Sydjylland.
Mange kan være kommet efter det siden, men tallet tyder på, at antallet af civilt ulydige er ganske omfattende.
Post Danmark rykker ikke ud med bøder til de ulydige. Fra 1. marts holder postbuddet bare op med at fordele post til de kunder, der ikke har en lovlig postkasse eller har fået dispensation fra postkasseloven på grund af fysiske handicap.
Post Danmarks opgørelse viser, at det især kniber med at få sat postkasser op i landdistrikter. I Tistrup ved Varde manglede 108 postkasser, i Gadbjerg ved Vejle 75 og i Toftlund ved Tønder 230.
775.000 husejere i hele landet skulle fra 1. januar sætte en postkasse op til vejen eller skellet ved deres ejendom.
Siden 1. januar 1974 har det været et krav, at alle nybyggede huse skulle have en postkasse, men den nye postlov har udvidet kravet til alle husstande.

Sydjylland | Først Gran Canaria, så Malta, så Sønderjylland. Sønderjylland helt i top som eftertragtet feriemål.

Sydjylland | Det går rigtigt godt for de danske havne. Sidste år var der en gods-fremgang på seks procent.

Hedensted | Hedensted kommune havde et stort underskud sidste år. Det skyldtes bl.a., at der kun blev solgt fem grunde.

Sydjylland | Der er enormt mange laks. Men kvoten er allerede opbrugt.