P-hus Vejle sygehus
 
02-02-12 · kl. 11.48

Fortsat gratis parkering ved sydjyske sygehuse


Patienter og pårørende vil fortsat kunne parkere gratis på parkeringspladserne ved alle jyske sygehuse i Region Syddanmark. 


Er du patient eller pårørende på sygehusene i Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus eller Sygehus Sønderjylland, kan du roligt lade pungen blive liggende i tasken, når du har parkeret bilen på sygehusets p-plads.
Et enigt regionsråd har nemlig besluttet at fortsætte med gratis, men tidsbegrænset parkering ved alle de jyske sygehuse samt ved sygehuset i Middelfart.

Til gengæld må akutte patienter og pårørende på de fynske sygehuse i Odense og Svendborg fortsat til lommerne, når de skal på sygehus. Patienter, der har aftale på sygehusene i Odense og Svendborg, kan dog parkere gratis med deres sygesikringskort. Og i Odense kan patienter og pårørende parkere gratis - blot ikke helt tæt på sygehuset.

Nej til regler for reglens skyld

Som en del af budgetforliget 2012 besluttede regionsrådspolitikerne at harmonisere parkeringsreglerne ved regionens sygehuse og med vedtagelsen på regionsrådsmødet er denne beslutning nu udmøntet.

- Det umiddelbart nemmeste havde været ens betaling uanset, hvor i regionen du skal på sygehuset. Men nu skal der jo ikke bare ensartes for ensartethedens skyld. Det handler om, at vi naturligvis skal have nogle regler og forhold for parkering, der giver mening i forhold til det lokalsamfund, vi befinder os i. Og når nu, der ikke er behov for at betale for at parkere ved størstedelen af vores sygehuse, skal vi heller ikke indføre det, siger Stephanie Lose (V), formand for Innovationsudvalget.

Årsagen er, at de jyske sygehuse samt sygehuset i Middelfart ikke ligger inde midt i de byer, de er placeret i. Det forhold sammenholdt med tidsbegrænset parkering betyder, at det stort set kun er personer med ærinde på sygehusene, der benytter parkeringspladserne.


Tophistorier fra forsiden
Sønderjylland populært feriemål

21-05-2012 11:28

Sønderjylland populært feriemål

Sydjylland  | Først Gran Canaria, så Malta, så Sønderjylland. Sønderjylland helt i top som eftertragtet feriemål.

Havnene? Her går det godt

21-05-2012 10:55

Havnene? Her går det godt

Sydjylland  | Det går rigtigt godt for de danske havne. Sidste år var der en gods-fremgang på seks procent.


Pris blev sat ned - det hjalp

21-05-2012 10:31

Pris blev sat ned - det hjalp

Hedensted  | Hedensted kommune havde et stort underskud sidste år. Det skyldtes bl.a., at der kun blev solgt fem grunde.

Så er det slut med laks

21-05-2012 10:10

Så er det slut med laks

Sydjylland  | Der er enormt mange laks. Men kvoten er allerede opbrugt.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Sydjylland
Tidligere udsendelser