Solopgang
Indsendt af Aksel Jensen, Gråsten.
 
06-02-12 · kl. 10.32

Iskold idyl


Mildere vejr på vej. Men naturen kan også vise sig fra sin smukkeste side, selv om termometeret er under minus 10 grader. Det viser flere seer-fotos, som er sendt til TV SYD.


Bl.a. har Aksel Jensen fra Gråsten nydt morgenkaffen til en flot solopgang på en frostklar morgen i weekenden.

Og Jens og Johan Ladegaard Jensen har indsendt billedet af en særpræget isskulptur. Billedet er taget i Pjedsted, lidt uden for Fredericia.

Nærmer sig nul

Den isnende kulde ser for en stund ud til at løsne grebet i den danske vinter. Mildere dage venter forude.

Efter voldsomme frostgrader hen over weekenden tyder meteorologernes målinger nu på, at danskerne kan se frem mod en uge med mildere temperaturer.

- Det bliver langt fra lige så sejkoldt, som det har været her i weekenden, siger Jørn Thomsen, der er meteorolog ved DMI.

Slut med kulderekorder

Indtil videre har natten til mandag "kun" rundet 15 frostgrader og er altså et godt stykke fra de overvældende 23 minusgrader, der tidligere på weekenden blev registreret i nærheden af Odense.

Og mens de 23 minusgrader var det koldeste, der er målt i februar måned i 26 år, er det i denne omgang slut med at slå kulderekorder.

- For at vi får de der helt kolde temperaturer, så kræver det, at det er helt stille og klart vejr, og det har det ikke været i nat, siger Jørn Thomsen.
Og sådan vil det også være de første af ugens dage.

Sne på torsdag

- Mandag vil temperaturen ligge på et sted mellem en og fem graders frost, men om natten fortsætter det altså med at være ned til 15 graders frost på grund af ret klart og forholdsvist stille vejr.

Og mens både tirsdag og onsdag vil te sig nogenlunde på samme måde som mandag med mildere dage og fortsat kolde nætter, vender snevejret for en stund tilbage torsdag.

- Et lavtryk bevæger sig nede fra Tyskland og har noget snevejr med sig. Lige hvor det vil lægge sig, kan jeg ikke sige noget om endnu. Men Østdanmark er mest udsat, siger Jørn Thomsen og spår til gengæld en både snefri og mild weekend.

Usikkert

- Vi er lidt usikre på, hvor det her højtryk med det stille vejr vil lægge sig. Hvis det lægger sig sydvest for Danmark, kan der sive en lille smule Nordsøluft ind. Og det kan give dagtemperaturer over frysepunktet. Men det er fortsat usikkert, vurderer Jørn Thomsen.


Tophistorier fra forsiden
Sønderjylland populært feriemål

21-05-2012 11:28

Sønderjylland populært feriemål

Sydjylland  | Først Gran Canaria, så Malta, så Sønderjylland. Sønderjylland helt i top som eftertragtet feriemål.

Havnene? Her går det godt

21-05-2012 10:55

Havnene? Her går det godt

Sydjylland  | Det går rigtigt godt for de danske havne. Sidste år var der en gods-fremgang på seks procent.


Pris blev sat ned - det hjalp

21-05-2012 10:31

Pris blev sat ned - det hjalp

Hedensted  | Hedensted kommune havde et stort underskud sidste år. Det skyldtes bl.a., at der kun blev solgt fem grunde.

Så er det slut med laks

21-05-2012 10:10

Så er det slut med laks

Sydjylland  | Der er enormt mange laks. Men kvoten er allerede opbrugt.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Sydjylland
Tidligere udsendelser