Vindmølleselskabet Siemens Wind Power har indledt forhandling om at afskedige 270 ansatte i Danmark.
|
Seneste
Samfund
Krimi
Trafik og vejr
Erhverv
Kultur
Politik
Miljø
Sundhed
|
Vindmølleselskabet Siemens Wind Power med dansk hovedsæde i Brande har indledt forhandlinger med de ansatte om at skære op til 270 stillinger væk, oplyser Ritzau Finans.
Forhandlingerne kan ifølge virksomheden tage op til 21 dage. To ud af tre, der skal afskediges, er funktionæransatte.
- Vi har oplevet en stor vækst gennem lang tid. Nu stopper vi op og tilretter organisationen, siger administrerende direktør Jan Kjærsgaard fra Siemens Wind Power til Ritzau Finans.
- Det betyder ikke, at vi aldrig kommer til at vokse igen, for det gør vi, tilføjer han.
Nedskæringen reducerer ifølge selskabet selv ikke dets engagement i Danmark, hvor det aktuelt beskæftiger 5300 medarbejdere. Og der vil også dukke nye stillinger op hos selskabet i 2012.
- I 2011 alene har Siemens skabt mere end 1000 arbejdspladser i Danmark. Der forventes op til 150 nye stillinger i 2012, og den udmeldte investering på en milliard kroner i udviklings- og testfaciliteter i Danmark står ved magt, siger Jan Kjærsgaard.
Trods udsigten til nye stillinger bliver organisationen justeret for at stå styrket på et marked præget af hård konkurrence, skriver Ritzau Finans.
- Det er vores opgave som ledelse at sikre fremtiden for Siemens Wind Power.
- Vi har derfor haft brug for at slanke og fokusere vores organisation. Vi er overbevist om, at det vil sikre os succes i et vanskeligt marked, præget af stigende prispres og hård konkurrence, siger Jan Kjærsgaard.

Sønderborg | Her til aften afholdes arrangementet ladywalk flere steder i Danmark. Det er kvinder, der vandrer for velgørenhed.

Sydjylland | Det kan betale sig at undersøge, hvad det koster at tage toget. Du kan spare utrolig mange penge på en togbillet, hvis du køber den i Tyskland.

Fanø | Fanø Kommune har rod i kommunekassen. Det afslører en rapport, der blandt andet viser, at kommunen ulovligt har brugt et mio-beløb på byggeriet af en skole. Byrådet kendte ikke til sagen.
Sønderborg | Der er fejl i den analyse af pengeinstitutter, som er blevet offentliggjort. Istedet for at ende som nr. 75 på listen, hører Broager Sparekasse til på en plads som nr. 63, siger Sparekassen.