Det er fremragende tider for boligkøbere lige nu - og dårlige tider for dem, der vil sælge. De må nemlig give historisk store afslag.
|
Seneste
Samfund
Krimi
Trafik og vejr
Erhverv
Kultur
Politik
Miljø
Sundhed
|
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks for januar måned viser, at sælgerne giver historisk store afslag.
Prisnedslaget er det største i de to år, hvor boligsiden.dk har målt udviklingen, og besparelsen kan hurtig blive til mange penge ved køb af en almindelig bolig på omkring 150 kvadratmeter.
- Nedslaget er ganske betragteligt og svarer til, at køber i dag kan få op imod 140.000 kroner i nedslag på den sidste udbudspris, når købet af et almindelig parcelhus skal realiseres, siger Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk, til epn.dk.
Birgit Daetz mener, at sælgerne er blevet væsentligt mere realistiske, når de skal af med deres bolig.
- De har indset, at markedet er trykket, og at huset ikke kan sælges til mere, end køber vil betale. Man begynder næsten at tro på, at hussalget bliver bedre i år end i 2011, siger Birgit Daetz.
Så meget skærer sælgerne af boligprisen pr. kvadratmeter i hver af de fem regioner ifølge boligsiden.dk:
Hovedstaden: 1.315 kroner
Midtjylland: 840 kroner
Nordjylland: 671 kroner
Sjælland: 896 kroner
Syddanmark: 736 kroner
Kilde: Boligsidens Markedsindeks.

Sydjylland | Først Gran Canaria, så Malta, så Sønderjylland. Sønderjylland helt i top som eftertragtet feriemål.

Sydjylland | Det går rigtigt godt for de danske havne. Sidste år var der en gods-fremgang på seks procent.

Hedensted | Hedensted kommune havde et stort underskud sidste år. Det skyldtes bl.a., at der kun blev solgt fem grunde.

Sydjylland | Der er enormt mange laks. Men kvoten er allerede opbrugt.