Billede
Her har Lars Ejby Pedersen det røde kort fremme under herrernes VM-finale i 2009.
 
17-02-12 · kl. 15.13

Lokale dommere til OL


Dommerduoen Lars Ejby Pedersen og Per Olesen er blevet udtaget til at passe fløjten ved OL i London til sommer.


- Jeg glæder mig helt vildt til at komme af sted, siger håndbolddommer Per Olesen, der sammen med dommermakkeren, Lars Ejby Pedersen til sommer skal dømme ved de olympiske lege i London.

Det er første gang de to dommere, der er bosat i Vejle og Fredericia skal dømme ved et OL.

- OL er snart det eneste, vi ikke har prøvet endnu, siger Per Olesen.

OL og genoptræning

Begge dommere glæder sig til udfordringerne ved OL, hvor de både skal dømme dame- og herrehåndbold.

De velrenommerede dommerpar, der dømte VM-finalen for mænd i 2009, var senest med ved herrernes EM i Serbien. Her måtte de dog rejse hjem før tid på grund af knæskade hos Lars Ejby Pedersen.

- Lars er ved at genoptræne med noget cykling og svømning. Vi forventer, at vi igen kan dømme i marts og april - så vi kan sagtens nå at blive klar til OL, siger Per Olesen.

De olympiske lege begynder i år den 27. juli med en åbningsceremoni på det olympiske stadion i London.


TV SYD lige nu
Tidligere udsendelser
Nyhederne på 1 minut
TV SYD i dag
Seneste tv-nyheder
Seneste programmer