I dag blev den fremtidige samarbejdsaftale for Vestbanen underskrevet. Vestbanen A/S investerer 105 millioner kr. i projektet i form af nye tog og anlægsfornyelser.
|
Seneste
Samfund
Krimi
Trafik og vejr
Erhverv
Kultur
Politik
Miljø
Sundhed
|
Beslutningen om at videreføre Vestbanen og lave samtrafik med statens togdrift til Esbjerg betyder, at Vestbanen A/S skal bruge 105 millioner kr. på at opdatere tog på banestrækningen Varde-Nr. Nebel. Pengene er skaffet gennem et investeringslån med Region Syddanmark som kautionist.
58 millioner kr. skal bruges til to nye togsæt af typen Lint 41. De er identiske med de tog, Arriva kører med i Midt- og Vestjylland, og de vil blive blandet med disse togsæt, når samtrafikken starter 1. juli i år. Det betyder, at de gamle røde tog lægges i graven.
En masse millioner skal bruges på at forbedre og sikre de mange overkørsler, der findes på banestrækningen. Nogle skal sikres bedre med nye signalanlæg og bomme, andre skal lægges om og nogle skal helt nedlægges. Det drejer sig om markoverkørsler og private veje, der krydser banen.
BaneDanmark står for og betaler opgraderingen, når det er offentlige veje, der krydser banen. Vestbanen skal bruge 22,7 millioner kr. på de private overkørsler. Statens udgifter er vurderet til omkring 50 millioner kr. De nye tog kræver også længere perronanlæg på seks standsningssteder. Det koster 3,5 millioner kr.
Der installeres standere til rejsekort check-ind og check-ud på alle standsningssteder til cirka 300.000 kr. pr. stk., og Vestbanen bliver det første sted, Sydtrafik indfører rejsekortet.
Sydtrafik skal årligt betale cirka 25 millioner kr. til Arriva for at drive Vestbanen de kommende seks til otte år.

Billund | Hold jer væk fra vores lufthavn! Budskabet fra ca. 100 ansatte i Billund Lufthavn var ikke til at tage fejl af. De frygter, at en faglig blokade kan koste arbejdspladser.

Esbjerg | Syd- og Sønderjyllands Politi vil styrke indsatsen mod indbrud. Det fortæller politidirektør Jørgen Meyer tirsdag til Ritzau. Også rockere og udenlandske kriminelle får mere opmærksomhed fra ordensmagten.

Billund | En række lærere fra Vestre Skole hoppede i Grindsted Å ved middagstid. Baggrunden var, at eleverne har indsamlet over 45.000 kr. til ulands-organisationen IBIS.

Kolding | Politiet i Kolding efterlyser vidner, som har hørt eller set et slagsmål mellem to yngre mænd i en have i Drejens. En 25-årig blev torsdag aften fundet livløs i haven på adressen Askøvænget.