Esbjerg Kommune er meldt til Arbejdstilsynet for ikke at tilbyde deres arbejdsmiljørepræsentanter den supplerende uddannelse, de har ret til.
|
Seneste
Samfund
Krimi
Trafik og vejr
Erhverv
Kultur
Politik
Miljø
Sundhed
|
Det viser en ny undersøgelse, FOA har foretaget blandt 1922 arbejdsmiljørepræsentanter. Fagforeningen har undersøgt, hvor mange, der har fået tilbudt den ekstra uddannelse og i Esbjerg er det kun hver anden.
- Det er absolut ikke i orden, at offentlige arbejdsgivere bryder loven og undlader at tilbyde uddannelse til arbejdsmiljørepræsentanter. Det vil vi gerne have Arbejdstilsynet til at se nærmere på, siger forbundssekretær Inger Bolwinkel, som er ansvarlig for FOAs arbejdsmiljøarbejde.
De offentlige arbejdsgivere har fået penge til ekstra udgifter i forbindelse med uddannelsen, og Esbjergs borgmester Johnny Søtrup vil nu se nærmere på sagen.
- Det er første gang jeg hører om det, men nu vil vi tage det op, så vi kan finde ud af, hvorfor medarbejderne ikke har fået den uddannelse, siger Johnny Søtrup til P4 Esbjerg.

Billund | Hold jer væk fra vores lufthavn! Budskabet fra ca. 100 ansatte i Billund Lufthavn var ikke til at tage fejl af. De frygter, at en faglig blokade kan koste arbejdspladser.

Billund | En række lærere fra Vestre Skole hoppede i Grindsted Å ved middagstid. Baggrunden var, at eleverne har indsamlet over 45.000 kr. til ulands-organisationen IBIS.

Kolding | Politiet i Kolding efterlyser vidner, som har hørt eller set et slagsmål mellem to yngre mænd i en have i Drejens. En 25-årig blev torsdag aften fundet livløs i haven på adressen Askøvænget.

Kolding | Den danske superveteran og rekordholder på håndboldlandsholdet, 40-årige Lars Christiansen, kommer ikke med til OL i London.