En 49-årig mand fra Aabenraa blev i dag ved retten i Sønderborg fængslet i surrogat i fire uger. Manden er sigtet for anden kønslig omgang end samleje med en nu 14-årig pige.
22-02-12 · kl. 11.11

49-årig sigtet for misbrug af pige


En 49-årig mand fra Aabenraa blev klokken 11 onsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Sønderborg. Manden er sigtet for anden kønslig omgang end samleje med en nu 14-årig pige.


Han er foreløbig varetægtsfængslet i fire uger. Fængslingen sker på en psykiatrisk afdeling.

Ifølge sigtelsen har misbruget fundet sted fra pigen var seks år til hun var 11 år. Han er blandt andet sigtet efter en særlig paragraf i straffeloven, der sidestiller seksuelle overgreb mod børn med voldtægt.

Sagen kommer først frem nu, da manden truede pigen til tavshed. Han er blevet anholdt inden for det seneste døgn.

Syd- og Sønderjyllands Politi har anmodet om dørlukning ved retsmødet af hensyn til efterforskningen og af hensyn til pigen.

Pigen er mandens niece.

Manden nægter sig skyldig.

Mange sager

Sagen kommer blot en uge efter, at Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt en 65-årig mand for gennem 14 år at have misbrugt sin datter.

- Vi oplever flere af de her sager i øjeblikket, og vi ligger også over niveauet i andre politikredse, men der er ikke umiddelbart nogen forklaring på det, siger Helle Lundberg, som er kommunikationsmedarbejder hos politiet, til Ritzau.

Sønderjylland har i nyere tid dannet ramme om flere alvorlige sager om groft seksuelt misbrug og voldtægt af børn.

Mest berygtet er Tøndersagen, hvor en stribe mænd blev dømt for overgreb mod to søstre. Pigernes far blev i 2007 idømt 10 års fængsel i sagen.

Knap 30 kilometer vest for Tønder ligger byen Tinglev, som også har lagt navn til en sag. Her blev en 54-årig mand i 2010 idømt otte års fængsel for groft misbrug af sin datter. Pigens mor blev også dømt i sagen.


Tophistorier fra forsiden
Pigers ondskab i retten

30-05-2012 08:59

Pigers ondskab i retten

Kolding  | To piger på 15 og 16 år har groft krænket en 13-årig piges blufærdighed, fortæller dagbladet JydskeVestkysten.

Hold jer væk fra vores lufthavn

29-05-2012 17:00

Hold jer væk fra vores lufthavn

Billund  | Hold jer væk fra vores lufthavn! Budskabet fra ca. 100 ansatte i Billund Lufthavn var ikke til at tage fejl af. De frygter, at en faglig blokade kan koste arbejdspladser.


Politidirektør: Flere penge mod tyve

29-05-2012 18:45

Politidirektør: Flere penge mod tyve

Esbjerg  | Syd- og Sønderjyllands Politi vil styrke indsatsen mod indbrud. Det fortæller politidirektør Jørgen Meyer tirsdag til Ritzau. Også rockere og udenlandske kriminelle får mere opmærksomhed fra ordensmagten.

Lærere hoppede i åen

29-05-2012 15:15

Lærere hoppede i åen

Billund  | En række lærere fra Vestre Skole hoppede i Grindsted Å ved middagstid. Baggrunden var, at eleverne har indsamlet over 45.000 kr. til ulands-organisationen IBIS.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Aabenraa
Tidligere udsendelser