13f421_stak_med_haveaffald_ved_esbjerg_affaldsh_ndtering_-_billed_002
Det koster dyrt at sortere det her haveaffald (Foto: Esbjerg Kommune)
 
04-04-12 · kl. 17.03

Esbjerg jagter urent have-affald


Bevæbnet med digitalkamera vil Esbjerg Kommune jagte urent haveaffald. Det koster hvert år kommunen dyrt, når plastik og og krukker dukker op i det organiske haveaffald.

Det fejlsorterede affald volder os store problemer. Det er vanskeligt at fjerne fra haveaffaldet, og det kræver mange ressourcer og er dermed en fordyrende omkostning. En udgift, som i sidste ende betales af kommunes borgere, fortæller Erhardt Stougaard fra Esbjerg Affaldshåndtering.

Tager billeder

Skraldemændene vil registrere, hvis de oplever plastpotter og andet ikke-organisk affald i de grønne havespande. Der bliver taget et billede af affaldet - og kommune vil kontakte borgeren.

Målet er at mindre mængden af fejlsorteret affald - og dermed de ekstra udgifter til sortering og bortskaffelse.

KUn organisk

Havespanden er til plantedele, noterer Esbjerg kommune. Det betyder, at hæk- og græsafklip, blade, grene, rødder uden jord, blomster og nedfaldsfrugt må komme i havespanden.

Plantedelene skal være mest muligt fri for jord. Ryst og bank derfor græstørv og rødder for jord, inden de ender i havespanden. Vær opmærksom på, at havespanden højst må veje 75 kilo, og at låget skal kunne lukkes.

Sten, dyreekskrementer og jord er ikke plantedele og hører derfor ikke til i havespanden. Sten og jord bør afleveres på genbrugspladsen, og dyreekskrementer skal i skraldespanden.

Fakta

Haveejere kan leje op til to havespande mod ét engangsbeløb på 350 kr. per spand. Havespanden tømmes 17 gange årligt.

Haveaffald kan også afleveres i bundter.

Esbjerg Kommune indsamler gennemsnitligt 200 ton haveaffald om ugen.

Efter Esbjerg Affaldshåndtering modtager haveaffald, ligger det i ca. 10 uger og komposterer. Herefter sorteres komposten ved hjælp af en stor sigte. Den sigtede kompost anvendes til jordforbedringsmiddel i landbruget og udgør cirka 60 % af restproduktet. De sidste 40 % sælges til biobrændsel, forudsat at haveaffaldet ikke indeholder andet affald.


Tophistorier fra forsiden

20-06-2013 00:03

Tyveri af 600 meter rør på Rømø

Tønder  | Syd- og Sønderjyllands Politi har fået en usædvanlig tyveri-sag: Tyve har stjålet 600 meter rør med en diameter på 16 centimeter fra Juvre Enge på Rømø. Rørene må være kørt væk på en større lastbil.

Voldsomt regnvejr har kun givet få problemer

19-06-2013 17:58

Voldsomt regnvejr har kun givet få problemer

Sydjylland  | Vandet er værst i Esbjergområdet, mens Fyn plages af lyn, der gør togtrafikken uregelmæssig.


Udenlandske svindlere hyrer danske hælere

19-06-2013 17:42

Udenlandske svindlere hyrer danske hælere

Vejle  | Internetsvindlere benytter i stigende omfang muldyr til at begå deres forbrydelser. Muldyr videreformidler hælervarer, som for eksempel netbutikker bliver svindlet til at sende til dem ved hjælp af falske eller stjålne kreditoplysninger.

25 familier skal teste ny teknologi

19-06-2013 16:12

25 familier skal teste ny teknologi

Horsens  | Jagten er gået ind på 25 familier i Horsens-området, der vil indgå i et levende laboratorium til afprøvning af fremtidens energiforsyning.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Esbjerg
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk