I en kronik i Børsen kritiserer Kurt Jensen fredag formanden for skraldespandsselskabet, Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Petersen, for at holde med de store banker mod de små. Og for at søge at fastlægge, hvordan bankstrukturen skal se ud i Danmark.
Han konstaterer i kronikken, at det tydeligvis er blevet besluttet, at Danmarks skal have færre pengeinstitutter - og at det er de mindre pengeinstitutter, der skal væk.
- Det underlige og foruroligende er, at den beslutning ikke er truffet i en åben og demokratisk proces, skriver Kurt Jensen.
- Ikke desto mindre er det en beslutning, som en statslig repræsentant som Henning Kruse Petersen gerne er med til at føre ud i livet, fortsætter han.
Kurt Jensen mener også, at banker i krise behandles forskelligt efter størrelse.
FIH Erhvervsbank blev hjulpet af med en problematisk ejendomsportefølje.
- Mens to jyske sparekasser i weekenden måtte sande, at der ikke var hjælp at hente, konstaterer Kurt Jensen.
Kritikken møder dog ingen forståelse hos Henning Kruse Petersen, der helt afviser, at man i Finansiel Stabilitet har ønske om at drive en bestemt struktur på plads.
- Intet ligger os mere fjernt. Det eneste, vi ønsker os, er ikke at få flere kunder, lyder meldingen fra Henning Kruse Petersen.
Han mener, at Kurt Jensen tillægger Finansiel Stabilitet alt for meget indflydelse ved at give det indtryk, at selskabet bestemmer udviklingen.
- Hvordan skulle vi gøre det, lyder det spørgende fra Henning Kruse Petersen.

Esbjerg | Sing-a-song writeren Ninna Andreasen fra Esbjerg giver rockerne råt for usødet på sin debutplade Barske Banaliteter. Fedt a’ bette rocker, lyder budskabet. Se sangen her.

Sydjylland | Mere end 1 ud af 4 danske jobs i fremstillingsindustrien ligger i Region Syddanmark. Derfor håber formanden Syddansk Vækstforum Carl Holst (V), at Danmarks Eksport Kanon vil inspirere flere iværksættere.

Varde | Hjemmesygeplejersker, der rykker ud akut, giver tryghed i yderområder, hvor der er langt til ambulancen. Det viser et forsøg fra Tistrup ved Varde.

Kolding | Borgerne i Kolding kan se frem til en moderne badeanstalt ved Kolding Fjord. Det sker efter at projektet er blevet udvalgt som en af vinderne i DRs konkurrence Byg det op.