- Aldrig før har vi oplevet, at så mange tavler er blevet stjålet i forbindelse med en kampagne, siger Sonja Svendsen fra Trafiksikkerhedsgruppen i Haderslev Kommune.
Kampagnen gik i gang i midten af april, og allerede efter de første dage, fik kommunen en del henvendelser fra borgerne om, at ”deres piger” var blevet stjålet.
- I starten kørte vi rundt og satte nye ”piger” op, når vi fik besked om, at de var forsvundet. Men det kan vi ikke blive ved, for så mange ekstra har vi simpelthen ikke indkøbt, siger Sonja Svendsen.
I denne kampagne, har borgerne haft indflydelse på, hvor de røde piger blev opsat, og derfor betragter borgerne dem som ”deres”.
- Det er lidt svært at vurdere, hvad tyverierne skyldes. Vi hælder mest til den teori, at de fleste er stjålet af nogen, som også gerne vil have en pige stående ved deres bopæl. Vi har da observeret, at der pludselig står en rød pige et sted, hvor vi ikke har sat den op, siger Sonja Svendsen.
De røde piger er kun stillet op i landområder, fordi det er på landevejsstrækninger de alvorlige ulykker sker.

Sydjylland | Syd- og Sønderjylland får 48 millioner kroner til kollektiv trafik og cykler i den aftale, som regeringen onsdag indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.

Esbjerg | En vagabond spændte onsdag aften ben for en butikstyv, som havde stjålet varer for 2000 kr. og havde slået og skubbet personalet. Tyven, en 39-årig mand fra Varde-kanten, blev kort efter anholdt af en patrulje.

Horsens | Horsens Kommune stiller krav til beboerne på Det Sociale Døgncenter Sølyst - og det betyder, at de hurtigere kan sluses ud i samfundet igen.

Vejle | Region Syddanmark skærer seks procent af de ansatte på regions store kræftsygehus væk. Afskedigelserne sker, fordi sygehuset modtager færre kræftpatienter end forventet.