- Jeg kan kun sige, at der er tale om en mand i 40'erne. Han er fængslet for fire uger, og det har han kæret, siger anklager Lise Hebsgaard.
Manden blev anholdt onsdag i forbindelse med en aktion, hvor mænd i flere politikredse blev sigtet for at have delt børneporno via internettet.
Men manden fra Fredericia er også sigtet for selv at have produceret de ulovlige optagelser.
Det hører absolut til sjældenhederne, at politiet får fat i de folk, der selv har produceret nyt illegalt materiale.
Men hos Sydøstjyllands Politi afviser man at oplyse, om manden således mistænkes for eksempelvis at have fotograferet nøgne børn eller om han direkte skal have forgrebet sig på dem.
- Hensynet til efterforskningen går forud for alt andet, lyder den eneste kommentar fra anklageren.
Hun vil således heller ikke oplyse, om nogle af ofrene for den påståede produktion af børneporno er identificeret.
Ved onsdagens aktion besøgte politiet 15 forskellige steder. Det blev nødvendigt at anholde seks mistænkte, men det var fra starten meningen, at de skulle løslades igen efter endt afhøring.
Derfor tyder det altså på, at politiet stødte på noget uventet, da de bankede på hos manden i Fredericia.
Tønder | Politikerne ønsker Vadehavet som Verdensnaturarv, men ignorerer mishandlingen af naturen, lyder kritikken fra Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening.

Tønder | Antallet af kendte ynglefugle som viber og strandskader i Danmarks vigtigste naturområde Vadehavet falder nu så dramatisk, at biologer og eksperter efterlyser akut politisk handling.

Billund | I dag blev der lavet optagelser til biograffilmen om travhesten Tarok i Billund. Hesten fik i sin storhedstid kælenavnet Dannebrog på fire ben.

Sydjylland | Praktisk talt alle praktiserende læger holder lukket på tirsdag. Her samles 3600 praktiserende læger og deres klinik-personale til stormøde i Odense.