ballet
 
10-05-12 · kl. 12.22

Rigmand giver penge til unge balletpiger


Esbjerg Kommune sagde nej til at støtte en talentlinie på balletskolen, trods succes med et samarbejde med Den Kongelige Balletskole. Men privatmand agerer nu redningsmand.

De jubler og er helt oppe at stå på tåspidserne på Esbjerg Kulturskole. Balletskolens talentlinie er blevet reddet af en af Esbjergs rigeste mænd, Tage Sørensen. I hvert fald for de næste tre år.

- Kulturskolen er meget taknemmelige for Tage Sørensens generøse gestus, siger lederen af skolens afdeling for ballet, Turi Malmø.

Hun er netop i dag torsdag på vej til København for at mødes med repræsentanter for Den Kongelige Ballet. Med et stort smil om munden.

Men drømmen om en talentlinie for balletskolen var ellers tæt på at briste. Esbjerg Kommune sagde nemlig nej til at støtte tiltaget med de nødvendige 100.000 kr. til driften. På trods af balletskolens succes gennem et samarbejde med Den Kongelige Ballet.

100 balletpiger er reddet

Samarbejdet betyder nu, at Esbjerg Kulturskole kan tilbyde de knap 100 balletpiger på skolen muligheden for at komme videre og komme ind på Den Kongelige Ballet. Hvis talentet er der. Noget skolen er stolte over.

- Esbjerg Kulturskole rummer således som det eneste sted i landet talentudviklingstilbud indenfor kunstarterne: Billedkunst, Musik, Skrivekunst, Teater og nu således også Ballet under samme tag, siger skolens leder Jan Rohde Pedersen.

Tage Sørensen betaler for talentlinien gennem Claus Sørensens fond.

Fakta
• Talentlinjen rummer op til 8 elever i alderen 6-12 år, som udover deres almindelige ballet- undervisning får 2 ekstra timer på talentlinjeholdet, undervisning af gæstelærere fra den Kongelige Balletskole (DKB) og undervisning sammen med DKB´s øvrige elever på Balletskolen i København.
• Det er gratis for talenteleven at gå på Talentlinjen.
• Den kongelige Balletskole bidrager med 30.000 kr. årligt og Tage Sørensen yder gennem Claus Sørensens fond de resterende 122.000 kr. pr år i 3 år.


Tophistorier fra forsiden
Ministre vil redde truede Vadehavsfugle

25-05-2013 13:42

Ministre vil redde truede Vadehavsfugle

Sydjylland  | Miljø- og fødevareministeren lover forbedringer for det pressede fugleliv i Danmarks vigtigste naturområde - Vadehavet.

Video afslørede rockere

25-05-2013 11:43

Video afslørede rockere

Kolding  | Bandidos-rockere gravede amfetamin ned. Politiet gravede det op igen.


Historisk valg i dag

25-05-2013 11:13

Historisk valg i dag

Kolding  | For første gang i Danmarks-historien får beboerne i en bydel i Kolding lov at at beslutte, hvad kommunens penge skal bruges til.

Hash-cafe lukket

25-05-2013 10:32

Hash-cafe lukket

Aabenraa  | Mange har uden held forsøgt at få lukket hash-cafeen i Aabenraa. Nu har ejeren selv lukket den.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Esbjerg
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk