Billede
KIF Koldings direktør tror ikke meget på sejr mod København.
 
12-05-12 · kl. 10.31

Minimal tro på sejr hos Koldings direktør


Der er kun 20 procents chance for Kolding-sejr til dagens semifinale mod AGK, spår Koldings egen direktør.

Når KIF Kolding lørdag klokken 17.20 møder AG København på hjemmebane, er håbet om en samlet sejr i DM-semifinalen allerede så godt som dødt på direktørkontoret.

KIF-direktør Jens Boesen har nemlig, allerede før den første af to kampe bliver fløjtet i gang, forberedt sig på, at AGK bliver særdeles vanskelige at slå ud af kurs.

- Jeg håber på, at vi kan få en lige kamp, men jeg forventer ikke, vi kan vinde over AG i de to kampe, siger han.

Som noget nyt bliver der spillet semifinaler i år, og de afgøres over to kampe, ligesom det er kendt fra de europæiske turneringer.

KIF Kolding og AG København mødes i returkampen om en uge i Brøndby.

- Hvis vi skal være realistiske, vil jeg gætte på, at vores chancer for at vinde er 20/80. AG København har et lønbudget på 23 millioner kroner, og vi har et på 9, lyder det fra Kolding-direktøren.

Men ifølge Boesen er der ikke grund til at slukke for fjernsynet, når kampen bliver skudt i gang. For KIF Kolding har nemlig tænkt sig at kæmpe på banen, også selvom det virker en kende urealistisk at slå topholdet fra København.

- Vi agter at gøre det, vi kan. Vi glæder os meget, og så må vi se, hvor langt det bærer, lyder det fra direktøren, der uddyber:
- Når vi har mødt Kiel, Barcelona og mange andre hold, har vi heller ikke forventet at vinde over dem, men der har vi presset dem alligevel.


Tophistorier fra forsiden
2,35 mio. vælgere skal til kommunalvalg i dag

26-05-2013 09:05

2,35 mio. vælgere skal til kommunalvalg i dag

Sydslesvig  | Der er kommunalvalg i dag i Slesvig-Holsten. Sidst fik SSW 3 pct. af stemmerne.

Pas på tricktyve

26-05-2013 08:48

Pas på tricktyve

Sydjylland  | Politiet advarer mod tricktyve, der er på spil i det sydlige jylland.


Lammefest for helt specielle lam

26-05-2013 09:55

Lammefest for helt specielle lam

Sydjylland  | Sydvestjyske lam har en helt speciel smag. Det fejres med en lammefestival.

Succes-team får ny kontrakt

26-05-2013 09:31

Succes-team får ny kontrakt

Haderslev  | Cheftræner Lars Søndergaard og assistenttræner Peter Enevoldsen har forlænget deres kontrakter med Sønderjyske med yderligere to sæsoner.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Kolding
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk