Søger vidner til drabsforsøg

Sydøstjyllands Politi søger vidner i forbindelse med skydsagen fra Horsens fredag aften.

Sydøstjyllands Politi søger vidner i forbindelse med sagen fra Tordenskjoldsgade i Horsens, hvor en 28-årig mand fredag aften klokken 21.25 blev udsat for drabsforsøg.

Umiddelbart efter skyderiet blev en mand set løbende fra Tordenskjoldsgade via passagen til Kpt. Andersens Gade. Han løb efterfølgende ad Kpt. Andersens Gade i retning mod Fabriksvej og ved Fabriksvej drejede han til højre og forsvandt.

Politiet ønsker at tale med denne person eller høre fra vidner, som har set ham løbe fra gerningsstedet.

Han beskrives som værende: Yngre mand af anden etnisk oprindelse end dansk, cirka 175 cm høj, almindelig af bygning, kort sort hår.

Han var iført en sort dunvest og herunder en mørk trøje med grønlige aftegninger, mørke jeans samt løbesko.

Eventuelle vidner bedes kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon-nummer 114.