Efter bisættelsen var der mindesammenkomst i Forum Horsens. I første omgang var meningen at Trøjborgs nærmeste skulle samles i et rum mens presse og borgere kunne følge talerne fra et andet. Men her blev åbenheden omkring dagens afsked for alvor slået fast.
12-05-12 · kl. 14.40

Det sagde de om Jan Trøjborg


Familie og kolleger holdt taler for Jan Trøjborg ved hans bisættelse. Her er et uddrag af, hvad de sagde.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S):
- Det er sjældent at møde en politiker, der samler så meget i ét menneske, som Jan gjorde. De værdier, Jan besad, var fantastiske og har lært mig meget.

- Jeg anser Jan for at være en af sin generations bedste empatiske begavelser. En særlig politisk begavelse, en ener, som betød en masse for en masse mennesker. Han var ikke byens konge, han var byens søn.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S):
- Jan var glad for livet, og livet var glad for Jan. Jan var glad for mennesker, og det var gensidigt.

- Hans død ramte os alle sammen. Alle, der havde været i kontakt med Jan, følte, at de mistede en ven. Danmark er blevet fattigere uden Jan Trøjborg.

2. viceborgmester i Horsens Peter Sørensen (S):
- Vi har mistet en borgmester af et usædvanligt format. Med en usædvanlig kærlighed til og stolthed over vores kommune.

- Jan Trøjborg var en visionær og handlekraftig borgmester, og han efterlader et stort tomrum for os, som står tilbage.
1. viceborgmester Hans Bang-Hansen (V):

- Jan Trøjborg var stolt af Horsens, og Horsens var stolt af Jan Trøjborg.

Kæresten Lone:
- Det er så hårdt nu. Ubærligt. Men jeg ville ikke have været vores tid foruden.

- Vi havde talt om, at vi skulle stå sammen i kirken. Men ingen af os havde troet, at det skulle være sådan her.

Sønnen Thomas:
- Den ene borgmester afløser den anden, og der kommer nye politikere. Men der kommer ingen ny kærlig far.

- Det er ikke til at bære, at du ikke er her mere. Du var verdens bedste far. Vi savner dig.

Vennen Verner Sand Kirk:
- I Henrik Jensens bog "Det ordentlige menneske" efterlyser han, at folk tager mere ansvar for sig og sine. Sådan var Jan. Sådan var han over for kollegerne, for vennerne og for familien. Jan var et ordentligt menneske, og vi er mange, der er taknemmelige.

Søsteren Connie:
- Benny Andersen har skrevet et digt, der rammer plet på Jan og hans ønske om, at alle børn og unge skal sætte sig et mål: "Sæt jer store mål. Sæt jer tydelige spor. Det skal kunne ses, at I har været her. Vi skød med slangebøsse engang. De store drenge skød efter tomme flasker. Hvor er de flaskeskår i dag? Jeg skød til måls efter månen. Mærkerne ses tydeligt den dag i dag."

- Jan ramte månen. Der fandtes ingen som ham.




Tophistorier fra forsiden
Lukning af motorvej udskydes

19-06-2013 13:12

Lukning af motorvej udskydes

Vejle  | Kraftig regn sætter en stopper for Vejdirektoratets planer om at spærre E45 i sydgående retning mellem Vejle Syd og Vejle Nord onsdag aften og natten til torsdag.

Lægekonflikt skaber kaos på sygehuse

19-06-2013 11:15

Lægekonflikt skaber kaos på sygehuse

Sydjylland  | Det kan blive fire måneder med kaos for patienter og sygehuse, hvis størstedelen af de praktiserende læger gør alvor af truslen om at træde ud af det offentlige sundhedsvæsen fra 1. september.


Motorvej lukkes i nat

19-06-2013 10:39

Motorvej lukkes i nat

Vejle  | Motorvej E45 over Vejle Fjord i sydgående retning bliver lukket fra klokken 19.00 onsdag aften til torsdag morgen klokken 6.00, fordi Vejdirektoratet skal lægge slidlag på den nye vej.

Voldsom halmbrand

19-06-2013 08:31

Voldsom halmbrand

Haderslev  | Et par tusind bigballer hos en landmand på Jørlhagevej 9 i Ørby mellem Haderslev og Christiansfeld brød tirsdag aften i brand.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Horsens
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk