Formanden for regionsrådet i Region Syddanmark, Carl Holst (V), vil undersøge alle muligheder for at hjælpe med at få de fyrede slagteriansatte i Esbjerg videre i joblivet.
- Fra Region Syddanmarks side vil vi gerne hjælpe alt det, vi kan, for at gøre situationen lidt bedre, siger Carl Holst.
Region Syddanmark har erfaringer med massefyringer fra Sønderborg, Odense og Kolding, hvor det lykkedes at få såkaldte Globaliseringsfondsmidler fra EU til omskoling og efteruddannelse af de fyrede.
- Erfaringerne fra Sønderborg viser, hvor vigtigt det er, at de relevante myndigheder kan stå sammen og arbejde utraditionelt for at hjælpe folk videre. Vi vil gerne undersøge alle muligheder, siger Carl Holst.
- Esbjerg er jo heldigvis en by i rivende vækst inden for bl.a. offshore, så forhåbentlig kan det lade sig gøre at få de slagteri-ansatte over i en anden branche, hvor væksten er mere permanent.

Vejle | Den 25. festival er igang i Jelling. 25.000 samles i de kommende tre dage om et bredt program og mange minder. Sørdag eftermiddag markeres jubilæet.

Sønderborg | Sønderborg Kommune har holdt øje med 26 familier i de sidste to-tre år. Målet er at forebygge, at børnene bliver overvægtige.

Billund | I dag blev der lavet optagelser til biograffilmen om travhesten Tarok i Billund. Hesten fik i sin storhedstid kælenavnet Dannebrog på fire ben.

Kolding | Højsteret skal måske afgøre sagen om den seks-årige thailandske dreng Fimm må blive i Vamdrup. To retsindstanser har afgjort at Fimm må blive.