Arla
Produktionen som her i Taulov går fri af afskedigelserne.
 
15-05-12 · kl. 13.55

Arla fyrer 90 ansatte i Danmark


Arla skal spare en halv milliard og fyrer 90 ansatte i administrationen i Danmark. Samlet mister 250 jobbet.

Mejerikoncernen Arla er for dyr i drift. Og derfor skærer man nu i antallet af de ansatte i administrationen.

I Danmark mister 90 jobbet - og samlet er det 250 ansatte i den administrative del af koncernen, der skal se sig om efter et nyt job. Det oplyser Arla. 75 af de fyrede arbejder i Århus.

Koncernen har 6.000 administrative medarbejdere.

Koncernen skal spare en halv milliard kroner i årlige omkostninger for at kunne følge med internationale konkurrenter.

Og derfor skal Arla nu sættes sammen på en enklere måde.

De ansatte er blevet orienteret om nedskæringerne tirsdag.

- Vores internationale konkurrenter er blevet hurtigere til at omsætte idéer til handling, og derfor trænger Arla til at få en mere struktureret og forenklet måde at arbejde på. Det er det, der er formålet med denne beslutning, siger Arla-direktør siger Peder Tuborgh i en pressemeddelelse.

Dobbeltroller fjernes

Ud over fyringerne af de 250, der skal være sket med udgangen af 2012, skifter omkring 150 medarbejdere placering rent organisatorisk. Også udgifterne til markedsanalyser og emballage reduceres. Samlet spares der en halv milliard.

Når man kan skære i administrationen, er det dobbeltroller, der fjernes. Man vil nu udnytte de synergier, man har fået ved at fusioner med svenske Milko og tyske Hansa Milch.

- Med denne indsats har vi ønsket at sikre, at Arla forbliver konkurrencedygtig ved at nedbringe omkostningerne og kompleksiteten i vores forretning, siger Peder Tuborgh i en kommentar til nedskæringerne.

Arla tilbyder støtte og vejledning til de berørte medarbejdere efter lokale aftaler i de enkelte lande, oplyser koncernen.

- Hver eneste administrative stilling, vi nedlægger i dag, har givet mening og værdi set hver for sig, men vi er nødt til at indse, at vi ikke har råd til alt. Derfor har vi været nødt til at stoppe visse aktiviteter og omplacerer andre, siger Peder Tuborgh.


Tophistorier fra forsiden
Danfoss vil have skat tilbage

22-05-2013 10:30

Danfoss vil have skat tilbage

Sønderborg  | Regeringen og Skat har travlt med at finde sorte penge, både her og i udenlandske banker, men Skat vil ikke tilbagebetale penge, der er opkrævet ulovligt.

Snuppet efter bræk på tandklinik

22-05-2013 07:35

Snuppet efter bræk på tandklinik

Tønder  | Kørte rundt i Tønder med værktøj og effekter, som måske er fra flere indbrud.


Stak af fra ulykke på Varde Torv

22-05-2013 07:28

Stak af fra ulykke på Varde Torv

Varde  | Yngre mand blev kørt ned og kvæstet, da to mænd kørte ræs på motorcykler.

Fire mænd om et indbrud i Rødding

22-05-2013 07:23

Fire mænd om et indbrud i Rødding

Vejen  | Plejecentret på Engvej har tidligere været udsat for indbrud, og det skete igen sidste nat.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Sydjylland
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk