Horsensskud3
 
16-05-12 · kl. 08.20

To anholdt for skyderi i Horsens


To mænd på 22 og 28 er anholdt i forbindelse med skyderi mod 28-årig i Horsens fredag aften.

Politiet har tirsdag anholdt to mænd i forbindelse med et skyderi i Tordenskjoldsgade, som fandt sted fredag aften.

Ved skyderiet blev en 28-årig mand alvorligt såret af skud, og politiet behandler sagen som et drabsforsøg.

Anholdelserne er ifølge politiinspektør Brian Voss Olsen fra Sydøstjyllands Politi sket i Sønderjylland og i Østjylland. De anholdte er 22 og 28 år gamle.

De vil onsdag blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Her vil politiet af hensyn til efterforskningen i sagen bede retten om lukkede døre.

Efter skyderiet fredag fortalte Brian Voss Olsen nærmere om episoden til Ritzau.

- Der bliver skudt flere gange mod en bil med flere personer i. En 28-årig mand i bilen bliver ramt, og hans tilstand er kritisk. Men er han uden for livsfare, lød det fra Brian Voss Olsen natten til lørdag.

Efter at skuddene blev affyret omkring klokken 21.25 fredag aften, så vidner en sort bil forlade stedet. Der er formentlig tale om Audi.

- Vi vil meget gerne tale med personerne i den sorte bil eller med vidner, der har set bilen, siger Brian Voss Olsen.

Brian Voss Olsen oplyser tirsdag, at man ikke ønsker at oplyse yderligere i sagen. Men i weekenden fortalte han, at den 26-årige formentlig blev skudt med fuldt overlæg.

- Det lader ikke til at være en tilfældighed, at det netop var den bil, der blev skudt på. Om det er bande- eller rockerrelateret kan vi hverken bekræfte eller udelukke, siger han.

Et øjenvidne har fortalt til Horsens Folkeblad, at han først hørte fem-seks hurtige skud efterfulgt af yderligere to skud kort efter.


Tophistorier fra forsiden
Fire syd- og sønderjyske byer kæmper om titel

20-05-2013 14:16

Fire syd- og sønderjyske byer kæmper om titel

Esbjerg  | Ribe, Tønder, Aabenraa og Fredericia er blandt de 15 danske byer, der kæmper om titlen som Danmarks Smukkeste Købstad. Se præsentationerne og deltag i afstemningen her.

20-05-2013 15:14

15 meter op ad rebstige for at ringmærke sortspætter

Tønder  | Sjældne sortspætteunger blev mandag ringmærket i Tønder. Det sker ved at kravle 15 meter op ad en rebstige og hente ungerne ned fra træet i en pose.


For lavt stofskifte rammer langt flere end ventet

19-05-2013 15:31

For lavt stofskifte rammer langt flere end ventet

Sønderborg  | Bliver du tyk, selvom du ikke spiser meget? Er du stresset og har du tendens til depression? Så er du måske én af de mange, der lider af for lavt stofskifte. Ny forskning tyder på, at hver 10. dansker har for lavt stofskifte.

Gram får Nordeuropas største Amfi-scene

19-05-2013 13:36

Gram får Nordeuropas største Amfi-scene

Haderslev  | Gram Slot bygger Nordeuropas største amfi-scene med plads til mere end 40.000 gæster. Arbejdet med at bygge scenen begynder 1. september.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Horsens
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk