Miljøplaner
Dræning er en forudsætning for at dyrke en stor del af landbrugsarealerne i Danmark, men når vandet ikke længere får lov til at løbe væk fra markerne, end de som sump. (Foto: Jakob Tilma).
 
31-05-12 · kl. 11.49

Landmænd stævner staten


Landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer indleverede torsdag en stævning mod staten til retten i Esbjerg på vegne af fire landmænd. Landmændene vil have domstolene til at afprøve det juridiske grundlag for en række miljøindgreb i vandmiljøplanerne.

Regeringen har udtaget 5.300 kilometer vandløb i Danmark, der i fremtiden skal klassificeres som ”naturlige” og dermed ikke må oprenses i en grad, så de kan lede tilstrækkelig vand væk fra markerne.

Det vil ifølge landbruget betyde en massiv påvirkning af store landbrugsarealer, der vil blive oversvømmede eller forsumpede og umulige at dyrke.

Danmarks Miljøundersøgelser (nu DCE) har forsigtigt skønnet, at den ændrede vandløbsvedligeholdelse vil forsumpe 30.000 hektar landbrugsjord.

Et andet kvalificeret bud er, at op mod 25 procent af den dyrkede jord bliver påvirket i større eller mindre grad.

Bare ti procent svarer til, at 260.000 hektar ikke længere kan dyrkes.

Randzoner

Landbrug & Fødevarer har ikke taget de omstridte dyrkningsfri randzoner på ti meter på begge sider af vandløb med i stævningen, da de først bliver indført 1. september.

Viceformand i Landbrug & Fødevarer Henrik Frandsen oplyser, at randzonerne senere bliver inddraget i sagen.

Foreningen Bæredygtigt Landbrug har også lagt sag an mod staten. Foreningen vil have domstolene til at erklære de danske miljøindgreb for at være i strid med EU-lovgivningen. Sagen er anlagt på vegne af alle danske landmænd.

- Vores mål er at få ført en række miljøindgreb tilbage, så danske landmænd får samme vilkår som i nabolandene, siger direktør Vagn Lundsteen, Bæredygtigt Landbrug.

Bæredygtigt Landbrug er en opstået som en protestgruppe. Medlemmerne er dog stadig organiseret i landboforeningerne, der har Landbrug & Fødevarer som hovedorganisation.

Retssagerne vil tage mindst fem år.




Tophistorier fra forsiden
Tønder Banks direktør får ingen erstatning

18-05-2013 10:41

Tønder Banks direktør får ingen erstatning

Tønder  | Den krakkede Tønder Banks tidligere direktør har krævet næsten 33 mio. fra konkursboet i erstatning. Han får ingenting.

Jagtede spritbilist over 60 km

18-05-2013 10:21

Jagtede spritbilist over 60 km

Sydjylland  | Politiet jagtede i nat en spritbilist fra Tønder til Vamdrup.


Et-årigt barn druknet

18-05-2013 09:49

Et-årigt barn druknet

Haderslev  | En et-årig dreng druknede i går eftermiddags i et vandhul.

Knivstikkeri i Horsens

18-05-2013 09:05

Knivstikkeri i Horsens

Horsens  | Tumult i nat i Horsens endte med knivstik.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Sydjylland
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk