En strand har ikke altid en adresse. Det kan være et problem, hvis der sker en ulykke, og politi og redning skal rykke hurtigt ud og til den rigtige adresse. Derfor får strandene i Danmark nu et nummer, der består af et bogstav og et trecifret tal.
I Haderslev Kommune er de grønne skilte nu ved at blive sat op, og borgmester Jens Christian Gjesing er med til nedgravningen af skiltet på Flovt Strand.
- Er man ikke lokalkendt vil skiltene være gode, hvis man skal ringe efter hjælp. Vi har mange dejlige strande, og det er en god fornemmelse ikke kun at dyppe tæerne i dejligt badevand, men også på en strand, hvor det er trygt og sikkert at bade, siger Jens Christian Gjesing.
Det er Trygfonden, der betaler skiltene og Haderslev Kommune, der i samarbejde med Politiet har planlagt skiltenes placering. Haderslev kommune sætter skiltene op i denne uge. Det er ikke kun ved strandene, der sættes skilte op, men også inde i landet ved åer og søer, fx kanopladsen ved Haderslev Dam.
I løbet af sommeren vil Rådet for større Badesikkerhed og politi køre en kampagne, så borgerne får kendskab til strandnumrene.

Sønderborg | Bliver du tyk, selvom du ikke spiser meget? Er du stresset og har du tendens til depression? Så er du måske én af de mange, der lider af for lavt stofskifte. Ny forskning tyder på, at hver 10. dansker har for lavt stofskifte.

Hedensted | Politiet ved endnu ikke, hvem den døde er, eller hvad han er død af.

Aabenraa | Hver tredje kommune i Syd- og Sønderjylland bruger nu babyrobotter, der græder som levende babyer, til at lære unge piger om livet som mor.

Horsens | Emmelie de Forest har med sejren i Malmø gjort Danmark til værtsland for næste års internationale Melodi Grand Prix. Hvis DR tør, så er Horsens klar til at levere en anderledes ramme til finalen med Fængslet.