19-06-12 · kl. 17.17

Vejle-elev til DM i kontor


17-årige Josefine Olsen fra handelsgymnasiet i Vejle deltager på søndag i DM-finalen i tekstbehandling og regneark i København. Vinderen skal videre til verdensmesterskaberne i Las Vegas.

- Jeg er virkelig spændt på finalen. Jeg havde overhovedet ikke troet, jeg ville komme med. Kommer jeg til Las Vegas, bliver det helt vildt, siger Josefine Olsen, som er fra Brejning og er 2.års elev på handelsgymnasiets studieretning i økonomi- og matematik.

Bruger i studier

Hun bruger sine færdigheder i det daglige på studiet. Og dem får hun brug for i finalen, hvor hun møder fem andre unge, som har vundet lokale konkurrencer over hele landet.

- Til dagligt bruger jeg programmerne i mine studier. Mine fremtidsplaner om at blive handels- eller serviceøkonom kræver gode kompetencer i både Excel og Powerpoint, som jeg kan bruge, hvis jeg for eksempel skal præsentere noget for andre.

5000 dollars

Danmarksmesterskaberne i Office bliver afviklet med deltagere fra gymnasiale ungdomsuddannelser over hele landet. Vinderen kvalificerer sig til verdensmesterskaberne i Las Vegas, hvor elever fra 73 lande verden over konkurrerer med hinanden om æren og hovedpræmien på 5000 dollars, en medalje samt titlen World Champion i Microsoft Word eller Excel.

Det er første gang, at der holdes DM i kontor, mens det er 12. gang, verdensmesterskabet afgøres.


Tophistorier fra forsiden
Video afslørede rockere

25-05-2013 11:43

Video afslørede rockere

Kolding  | Bandidos-rockere gravede amfetamin ned. Politiet gravede det op igen.

Historisk valg i dag

25-05-2013 11:13

Historisk valg i dag

Kolding  | For første gang i Danmarks-historien får beboerne i en bydel i Kolding lov at at beslutte, hvad kommunens penge skal bruges til.


Hash-cafe lukket

25-05-2013 10:32

Hash-cafe lukket

Aabenraa  | Mange har uden held forsøgt at få lukket hash-cafeen i Aabenraa. Nu har ejeren selv lukket den.

Drama i nat ved diskotek

25-05-2013 10:01

Drama i nat ved diskotek

Kolding  | En stærkt beruset rumæner blev så vred over, at han blev afvist på et diskotek i Kolding, at han forsøgte at køre dørmanden ned i bil. Derefter kørte han ind i et træ, hvorefter han blev stukket med en kniv af en anden mand.



Seneste tv-nyheder
TV-nyheder fra Vejle
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk