En 16-årig pige er forsvundet efter en tur i byen i Aabenraa. Nu håber politiet, at hun kan findes ved hjælp af politihunde eller med offentlighedens hjælp.
Pigen ringede ifølge DR Syd til sin mor klokken fire søndag morgen fra Stegholt i Aabenraa. Hun bad om at blive hentet, fordi hun havde det dårligt. Men da moderen kom, var pigen ikke til at finde.
- Hun kan jo godt ligge og sove branderten ud et sted, men nu tør vi ikke vente med at lede længere, siger Bjarne Hoffmann fra vagtcentralen ved Syd- og Sønderjyllands Politi til radiostationen.
Den 16-årige pige er cirka 170 cm høj og har sort kort hår. Hun var iført en grå jakke, blå/sorte cowboybukser og blå Converse-sko.
Ifølge politiet var pigen ikke sammen med andre, da hun ringede efter sin mor. Der er heller ikke længere noget signal fra hendes mobiltelefon.
Stegholt er i den sydlige del af Aabenraa. Det ligger tæt på stranden og på flere grønne områder, som politiet nu afsøger med hunde.

Vejle | Internetsvindlere benytter i stigende omfang muldyr til at begå deres forbrydelser. Muldyr videreformidler hælervarer, som for eksempel netbutikker bliver svindlet til at sende til dem ved hjælp af falske eller stjålne kreditoplysninger.

Horsens | Jagten er gået ind på 25 familier i Horsens-området, der vil indgå i et levende laboratorium til afprøvning af fremtidens energiforsyning.

Vejle | Kraftig regn sætter en stopper for Vejdirektoratets planer om at spærre E45 i sydgående retning mellem Vejle Syd og Vejle Nord onsdag aften og natten til torsdag.

Sydjylland | Det kan blive fire måneder med kaos for patienter og sygehuse, hvis størstedelen af de praktiserende læger gør alvor af truslen om at træde ud af det offentlige sundhedsvæsen fra 1. september.