Selvom sommeren kan være svær at få øje på, så er der varme på vej til nogle få heldige lodsejere i Vejen. De har nemlig fået muligheden for at udnytte varmen fra de nye højspændingskabler, der i deres område skal graves ned.
26-06-12 · kl. 14.19

Højspænding omsættes til jordvarme


Tre husejere i Gamst Søenge ved Store Andst 15 kilometer vest for Kolding kan se frem til en meget billig varmeregning.

Energinet.dk har givet husejerne ret til at lægge slanger til jordvarme ved siden af nedgravede højspændingskabler.

Højspændingskablerne afgiver varme, så den normale temperatur i jordvarmen hæves fra otte til mellem 10 og 14 grader. Jo mere højspændingskablerne belastes, des mere varme afgiver de.

Energinet.dk får en hurtigere afkøling af kablerne, og det giver også en gevinst.

- Kablets elektriske overføringsevne forbedres, når en del af overskudsvarmen ledes bort, siger Kristian Andersen, Energinet.dk.

Mere højspænding

Kablerne ved Gamst Søenge er en del af den nye højspændingsforbindelse mellem Kassø ved Aabenraa og Tjele ved Viborg, som Energinet.dk er i gang med at anlægge. Udbygning af højspændingsnettet skal give bedre muligheder for at distribuere el fra vindmøller.

Hovedparten af forbindelsen består af master og luftledninger, men på tre mindre strækninger – herunder Gamst Søenge – lægges der kabler for at beskytte naturen.

Husejerne betaler selv for at få lagt slangerne ud til deres jordvarmeanlæg.

Kabelsystemerne ved Gamst Søenge er 2,4 kilometer lange. De lægges i tre længder, som samles med muffer. I bredden fylder de fire kabelsystemer tilsammen 22 meter.

I hver ende af kablet er der ved at blive bygget kabelovergangsstationer, som forbinder kabler og luftledninger.


Tophistorier fra forsiden
Knivstikker har meldt sig selv

21-05-2013 14:58

Knivstikker har meldt sig selv

Horsens  | En 18-årig mand har meldt sig selv til politiet i Horsens. Han er nu sigtet for et knivstikkeri i pinsen.

Olietyve skal ni måneder i fængsel

21-05-2013 14:44

Olietyve skal ni måneder i fængsel

Esbjerg  | Tre lettiske mænd blev i dag idømt ni måneders fængsel hver for at have stjålet olie fra forsvaret.


Ribe er Danmarks næstsmukkeste købstad

21-05-2013 14:29

Ribe er Danmarks næstsmukkeste købstad

Esbjerg  | Svaneke på Bornholm er Danmarks smukkeste købstad. Byen blev nummer et i en konkurrence lanceret af Bygningskultur Danmark. Ribe blev nummer to.

Ode til en lagret Danbo

21-05-2013 13:26

Ode til en lagret Danbo

Haderslev  | Ostemanden på Gravene i Haderslev har en næsten tematisk leverance af ost til Sct. Severin Sangkor. Nu har ostemanden inviteret koret hen, hvor osten kommer fra, og der bliver sang på Lindved Mejeri.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Vejen
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk