Oplevelsescentret skal opføres, hvor det gamle rådhus i Billund ligger. Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansens pengetank i Kirkbi A/S købte rådhuset i 2011.
Det nye oplevelsescenter har foreløbig fået navnet "Lego Brand House".
- Lego-koncernen har sit udspring i Billund, vi ønsker at være med til at udvikle og skabe liv i byen og gøre den attraktiv for både borgere og besøgende udefra, og Lego Brand House er et af vores bidrag i forbindelse med visionen om, at Billund skal være børnenes hovedstad, siger Kjeld Kirk Kristiansen.
Centret skal også beskrive Lego-koncernens udvikling.
- Vi ser frem til et hus, der vil formidle selve kernen i virksomheden og lego-mærket, og vi glæder os også over, at huset vil være med til at udvikle bylivet og styrke den i forvejen positive udvikling i antallet af mennesker, der besøger Billund, siger adm. direktør Jørgen Vig Knudstorp.
Det gamle rådhus i Billund skulle oprindelig have rummet et globalt videncenter for leg og læring. Virksomheden arbejder nu på at finde en ny permanent placering i Billund til det, men videncentret forventes fortsat at kunne begynde sine aktiviteter i rådhuset til efteråret.

Varde | Der er fri adgang for tilskuere, når det indledende stævne i DM for kitesurfing afvikles ved Hvidbjerg Strand ved Blåvand i weekenden.

Vejen | Trods protester fra Dong, så får Gram fjernvarme lov til at bygge verdens største solvarmeanlæg.

Vejle | Massiv efterspørgsel får Jelling Musikfestival til at sætte 500 flere billetter til salg lørdag.

Horsens | Af frygt for ballade lukker flere cafeer og værtshuse på mandag i Horsens, hvor byen invaderes af fodbold- fans.