Kjeld Kirk Kristiansen
Kjeld Kirk Kristiansen vil opføre nyt oplevelsescenter i Billund.
 
29-06-12 · kl. 13.18

Kjeld Kirk bag nyt oplevelsescenter i Billund


Lego-koncernen vil opføre et nyt oplevelsescenter i Billund. Det skal slå dørene op om tre til fem år og bygge på Legos ideer om leg og læring.

Oplevelsescentret skal opføres, hvor det gamle rådhus i Billund ligger. Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansens pengetank i Kirkbi A/S købte rådhuset i 2011.

Det nye oplevelsescenter har foreløbig fået navnet "Lego Brand House".

- Lego-koncernen har sit udspring i Billund, vi ønsker at være med til at udvikle og skabe liv i byen og gøre den attraktiv for både borgere og besøgende udefra, og Lego Brand House er et af vores bidrag i forbindelse med visionen om, at Billund skal være børnenes hovedstad, siger Kjeld Kirk Kristiansen.

Centret skal også beskrive Lego-koncernens udvikling.

- Vi ser frem til et hus, der vil formidle selve kernen i virksomheden og lego-mærket, og vi glæder os også over, at huset vil være med til at udvikle bylivet og styrke den i forvejen positive udvikling i antallet af mennesker, der besøger Billund, siger adm. direktør Jørgen Vig Knudstorp.

Det gamle rådhus i Billund skulle oprindelig have rummet et globalt videncenter for leg og læring. Virksomheden arbejder nu på at finde en ny permanent placering i Billund til det, men videncentret forventes fortsat at kunne begynde sine aktiviteter i rådhuset til efteråret.


Tophistorier fra forsiden
25. musikfestival er igang

23-05-2013 18:12

25. musikfestival er igang

Vejle  | Den 25. festival er igang i Jelling. 25.000 samles i de kommende tre dage om et bredt program og mange minder. Sørdag eftermiddag markeres jubilæet.

Holder øje med overvægtige småbørn

23-05-2013 17:56

Holder øje med overvægtige småbørn

Sønderborg  | Sønderborg Kommune har holdt øje med 26 familier i de sidste to-tre år. Målet er at forebygge, at børnene bliver overvægtige.


Vil sende Fimm-sagen for Højsteret

23-05-2013 16:51

Vil sende Fimm-sagen for Højsteret

Kolding  | Højsteret skal måske afgøre sagen om den seks-årige thailandske dreng Fimm må blive i Vamdrup. To retsindstanser har afgjort at Fimm må blive.

Book en plads til lystbåden

23-05-2013 15:32

Book en plads til lystbåden

Hedensted  | 25 danske havne er nu klar til at modtage online-bookinger, så sejlende på forhånd kan sikre sig gode pladser. Det gælder bl.a. Juelsminde og Fredericia.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Billund
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk