Spareplaner i Vejle kommunes voksenudvalg betyder, at frivillige indtager værestederne i Egtved og Give og erstatter fast personale. Det vil ske fra næste år.
Planen møder kritik bl.a. fra foreningen SIND, der varetager de sindslidendes krav og ønsker.
- Psykisk syge har meget behov for, at der er noget forudsigelighed, når de kommer på et værested. Og hvis man vil bruge frivillige som en del af normeringen, kan der ske det, at der er stor udskiftning, siger formanden for SIND i Vejle, Flemming Leer Jakobsen til DR/Trekanten.
Han er også bange for konsekvenserne, hvis der ikke kan findes nok frivillige hænder.
- Det kan betyde lukkedage. Og det vil kunne tage modet fra en psykisk syg, der endelig har mandet sig op til at tage hen på et værested, at vedkommende så møder en lukket dør, siger han.

Esbjerg | Sing-a-song writeren Ninna Andreasen fra Esbjerg giver rockerne råt for usødet på sin debutplade Barske Banaliteter. Fedt a’ bette rocker, lyder budskabet. Se sangen her.

Sydjylland | Mere end 1 ud af 4 danske jobs i fremstillingsindustrien ligger i Region Syddanmark. Derfor håber formanden Syddansk Vækstforum Carl Holst (V), at Danmarks Eksport Kanon vil inspirere flere iværksættere.

Varde | Hjemmesygeplejersker, der rykker ud akut, giver tryghed i yderområder, hvor der er langt til ambulancen. Det viser et forsøg fra Tistrup ved Varde.

Kolding | Borgerne i Kolding kan se frem til en moderne badeanstalt ved Kolding Fjord. Det sker efter at projektet er blevet udvalgt som en af vinderne i DRs konkurrence Byg det op.