motorvej
 
05-07-12 · kl. 15.53

Åbner motorvej før tid


En god del af motorvejen mellem Riis og Ølholm åbner i slutningen af måneden. Det er flere måneder tidligere end Vejdirektoratet har lovet på skilte ved vejarbejdet.

Det gælder strækningen fra Riis til landskabsbroen over Alsted Mølle Å. Det er 80 pct. af strækningen mellem Riis og Ølholm.

- I disse dage lægger entreprenørerne slidlag på de østgående spor, og når det er gjort, er vi faktisk klar til at lade trafikanterne køre på den nye asfalt, siger projektleder i Vejdirektoratet Niels Jørgen Larsen. Arbejdet med slidlaget kræver tørvejr, så vi kan ikke angive en præcis dato for åbningen, men vi tror på, at det bliver i begyndelsen af uge 30.

I etaper

De sidste to kilometer - frem til tilslutningen til Diagonalvejen - ventes åbnet til september. Det er også tidligere end forventet.

På store skilte omkring vejarbejde lover vejdirektoratet at den nye motorvej, som blot er en fordobling af den eksisterende Rute 18-hovedvej, vil være færdig til november.

- Vi har valgt at åbne motorvejen i etaper, efterhånden som vi bliver færdige. Så kan trafikanterne få glæde af vejen så hurtigt som muligt, forklarer Niels Jørgen Larsen.

Motorvej til Herning

De godt otte kilometer er en del af den kommende Midtjyske motorvej fra Vejle til Herning. Her mangler kun de sidste kilometer fra Ølholm til DTC nord for Vejle.

Fra Give mod Brande åbnede et motorvejsstykke sidste år. Her mangler kun de sidste kilometer rundt om Brande. Her er arbejdet med at udbygge broerne gået igang - og det allersidste stykke mellem Vejle og Herning ventes åbnet i 2014. .


Tophistorier fra forsiden

19-05-2013 14:19

Stigende efterspørgsel på dansk kvalitetsmad

Varde  | Mere en 60 lokale fødevareproducenter er i pinsen samlet til Fødevarefestival ved Filsø. Deltagerne mærker stigende efterspørgsel på danske kvalitetsprodukter fra både ind- og udland.

Gram får Nordeuropas største Amfi-scene

19-05-2013 13:36

Gram får Nordeuropas største Amfi-scene

Haderslev  | Gram Slot bygger Nordeuropas største amfi-scene med plads til mere end 40.000 gæster. Arbejdet med at bygge scenen begynder 1. september.


Action i Blåvand

18-05-2013 14:52

Action i Blåvand

Varde  | Der er fri adgang for tilskuere, når det indledende stævne i DM for kitesurfing afvikles ved Hvidbjerg Strand ved Blåvand i weekenden.

Gram får kæmpe solvarme-anlæg

18-05-2013 14:36

Gram får kæmpe solvarme-anlæg

Vejen  | Trods protester fra Dong, så får Gram fjernvarme lov til at bygge verdens største solvarmeanlæg.



Seneste tv-nyheder
TV-nyheder fra Vejle
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk