A. P. Møllers Fond har med en gave på 4 mio. kroner sikret over 20 kilometer vandrestier langs Kongeåen.
09-07-12 · kl. 12.07

Fondsmillioner til sti langs Kongeåen


Over 20 kilometer vandresti langs Kongeåen bliver nu til noget. De fem lokalråd, som har arbejdet på projektet i fire år, har fået tilsagn om fire mio. kr. fra A.P. Møllers fond.

- Vi har besøgt samtlige 100 lodsejere langs åen, fortæller Arne Madsen, Føvling. Han er formand for arbejdsgruppen, som har sikret sig forhånds-godkendelser fra alle lodsejere i Vejen Kommune.

22-24 kilometer

Stisystemet, som skal strække sig over 22-24 kilometer langs Kongeåen skal give alle en unik mulighed for at færdes i og opleve det flotte område. Pengene skal bruges til låger, pæle, skilte og gangbroer. Desuden tilbydes lodsejerne et beløb for at lade stien gå over deres jord.

- Derfor er det jo skønt, når nogle af de store fonde også synes, at det er et godt projekt, vi har gang i. Det er et dejligt skulderklap, siger Arne Madsen.

Færdig i 2014

Lokalrådene i Hjerting/Lintrup, Skodborg, Skrave og 6683 (Postnummeret for Stenderup, Føvling og Tobøl) fik ideen til en sti langs Kongeåen tilbage i 2008. Alene i Vejen Kommune er der over 100 lodsejere, som har fået besøg.

- Projektet har mødt utrolig stor velvilje, siger Arne Madsen. Der er kun enkelte, som har sagt nej til at deltage.

Og med økonomisk støtte fra A.P. Møllers fond og den EU-financierede Grøn Vækst er projektet klar til næste fase.

- Nu skal vi besøge flere lodejerne igen og havde denne endelige aftale. Det ventes at ske efter sommerferien, forklarer Arne Madsen.
Først når alle aftalerne er på plads, skal der opsættes broer, låger, pæle, skilte, shelters, kano-ophalingspladser m.m.. Hele projektet forventes at stå færdigt i 2014.


Tophistorier fra forsiden
Video afslørede rockere

25-05-2013 11:43

Video afslørede rockere

Kolding  | Bandidos-rockere gravede amfetamin ned. Politiet gravede det op igen.

Historisk valg i dag

25-05-2013 11:13

Historisk valg i dag

Kolding  | For første gang i Danmarks-historien får beboerne i en bydel i Kolding lov at at beslutte, hvad kommunens penge skal bruges til.


Hash-cafe lukket

25-05-2013 10:32

Hash-cafe lukket

Aabenraa  | Mange har uden held forsøgt at få lukket hash-cafeen i Aabenraa. Nu har ejeren selv lukket den.

Drama i nat ved diskotek

25-05-2013 10:01

Drama i nat ved diskotek

Kolding  | En stærkt beruset rumæner blev så vred over, at han blev afvist på et diskotek i Kolding, at han forsøgte at køre dørmanden ned i bil. Derefter kørte han ind i et træ, hvorefter han blev stukket med en kniv af en anden mand.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Vejen
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk