En 39-årig mand fra Esbjerg mistænkes for at have voldtaget sin kone og udsat hende og en 14-årig datter for trusler og grov vold. Volden har muligvis stået på i årevis.
Manden er ved et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg blevet varetægtsfængslet i 14 dage, oplyser vicepolitikommissær Lars Bjerregaard, Syd- og Sønderjylland Politi.
Grundlovsforhøret blev med henvisning til politiets efterforskning og af hensyn til mor og datter holdt for lukkede døre. Derfor er det sparsomt med oplysninger om baggrunden for sigtelserne mod manden.
- Jeg kan ikke oplyse andet, end at manden er blevet varetægtsfængslet i 14 dage, og at han nægter sig skyldig, siger Lars Bjerregaard.
Ifølge jv.dk er kvinden, der er af anden etnisk oprindelse end dansk, blevet udsat for voldtægt, mishandling og trusler gennem flere år.
Det er en anmeldelse fra Esbjerg Kommune, der førte til anholdelse af manden.
Han blev anholdt tirsdag og er blevet fremstillet for en dommer, der fandt politiets beviser mod manden solide nok til at varetægtsfængsle ham.

Vejle | Internetsvindlere benytter i stigende omfang muldyr til at begå deres forbrydelser. Muldyr videreformidler hælervarer, som for eksempel netbutikker bliver svindlet til at sende til dem ved hjælp af falske eller stjålne kreditoplysninger.

Horsens | Jagten er gået ind på 25 familier i Horsens-området, der vil indgå i et levende laboratorium til afprøvning af fremtidens energiforsyning.

Vejle | Kraftig regn sætter en stopper for Vejdirektoratets planer om at spærre E45 i sydgående retning mellem Vejle Syd og Vejle Nord onsdag aften og natten til torsdag.

Sydjylland | Det kan blive fire måneder med kaos for patienter og sygehuse, hvis størstedelen af de praktiserende læger gør alvor af truslen om at træde ud af det offentlige sundhedsvæsen fra 1. september.