I dag blev grindehvalen, som i går strandede og døde i As Vig nær Juelsminde, obduceret.
18-07-12 · kl. 09.36

Hvalen er død


Grindehvalen, som strandede på lavt vand nær Juelsminde, døde tirsdag aften.

Den grindehval, som tirsdag strandede i As Vig ved Juelsminde, døde tirsdag aften en naturlig død. Det oplyser forstfuldmægtig Inken Breum Larsen fra Naturstyrelsen.

- Den var neddykket i 15-20 minutter, og da vi gik ud og så til den, kunne vi se, den var død, siger Inken Breum Larsen.

Der var tale om en afmagret og svækket hval, så Naturstyrelsen var i gang med at forberede sig på at aflive den med skud, da grindehvalen døde af sig selv.

- Man kan se, at den er indfalden lige bag hovedet, og det er tegn på, at den ikke var i god foderstand. Desuden skallede huden af. Huden skal være glat og sort, men havde hvide flager, siger Inken Larsen.

Hvalen er blevet fragtet til en lade ved Juelsminde.

Den lille hval på godt fire meter bliver skåret op onsdag for at bestemme dødsårsag og alder.

Kødet bliver destrueret, mens skelettet skal opbevares på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Usædvanligt

Det er usædvanligt, at der er grindehvaler i indre danske farvande.

- Det er flokdyr, som jager ude på dybt vand, så den skal slet ikke være inde på lavt vand. Når den er søgt herind, er det, fordi der var noget galt med den. Den var flere gange på vej ud og kunne være kommet fri selv, men den ville ind på land, tilføjer hun.

Det vakte enorm opmærksomhed, da en finhval i juni 2010 strandede på lavt vand i Vejle Fjord. Da hvalen var død, viste en obduktion, at den var over 100 år gammel. Finhvalens skelet blev siden udstillet.




Tophistorier fra forsiden

19-05-2013 13:36

Gram får Nordeuropas største Amfi-scene

Haderslev  | Gram Slot bygger Nordeuropas største amfi-scene med plads til mere end 40.000 gæster. Arbejdet med at bygge scenen begynder 1. september.

Action i Blåvand

18-05-2013 14:52

Action i Blåvand

Varde  | Der er fri adgang for tilskuere, når det indledende stævne i DM for kitesurfing afvikles ved Hvidbjerg Strand ved Blåvand i weekenden.


Gram får kæmpe solvarme-anlæg

18-05-2013 14:36

Gram får kæmpe solvarme-anlæg

Vejen  | Trods protester fra Dong, så får Gram fjernvarme lov til at bygge verdens største solvarmeanlæg.

Stor efterspørgsel på billetter til Jelling Musikfestival

18-05-2013 14:17

Stor efterspørgsel på billetter til Jelling Musikfestival

Vejle  | Massiv efterspørgsel får Jelling Musikfestival til at sætte 500 flere billetter til salg lørdag.



Seneste tv-nyheder
TV-nyheder fra Hedensted
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk