Arresthusene er under pres, og løsningen på problemerne skal findes i efterårets forhandlinger på Christianborg.
Det mener SF’s retsordfører Karina Lorentzen, der i en pressemeddelelse udtrykker forargelse over tirsdagens fangeflugt fra Kolding Arrest.
Hun kalder det uheldigt og beklageligt, at det er lykkedes to fanger fra Kolding Arrest at flygte ved at slå en fængselsfunktionær ned, og ser især overbelægningen i landets arresthuse som det store problem.
- Overbelægget er et problem. Man må placere fangerne der, hvor der er en ledig plads og dermed mister man fleksibiliteten til at placere hårde fanger, hvor det er smartest. Samtidig er fængselsmiljøet mere råt, både pga. flere bandemedlemmer, men også fordi de ”gode” fanger, som tidligere sikrede en ”udtynding” i dag er ude med fodlænker og samfundstjeneste. Og det øger i sig selv risikoen for fangeflugter, skriver Karina Lorentzen.
Hun mener, det er en bunden politisk opgave at løse problemet med overbelægningen, når der skal forhandles om Kriminalforsorgen til efteråret og kritiserer VKO får at have set passivt til, mens problemerne har vokset sig store.

Vejle | Internetsvindlere benytter i stigende omfang muldyr til at begå deres forbrydelser. Muldyr videreformidler hælervarer, som for eksempel netbutikker bliver svindlet til at sende til dem ved hjælp af falske eller stjålne kreditoplysninger.

Horsens | Jagten er gået ind på 25 familier i Horsens-området, der vil indgå i et levende laboratorium til afprøvning af fremtidens energiforsyning.

Vejle | Kraftig regn sætter en stopper for Vejdirektoratets planer om at spærre E45 i sydgående retning mellem Vejle Syd og Vejle Nord onsdag aften og natten til torsdag.

Sydjylland | Det kan blive fire måneder med kaos for patienter og sygehuse, hvis størstedelen af de praktiserende læger gør alvor af truslen om at træde ud af det offentlige sundhedsvæsen fra 1. september.