mode
Fra det improviserede pressemøde lørdag eftermiddag ved Munkebjerg Hotel. 3Fs formand, Poul Erik Skov Christensen (t.v) og hans modpart, Amin Skov, Vejlegården.
 
30-07-12 · kl. 12.25

Vejlegården: 3F erkender fejl


3F indrømmer, at de har undervurderet den offentlige mening i sagen om Vejlegården. Efter weekendens fejlslagne forhandling har fagforningen modtaget massiv kritik.

Ord som blokade og blokadevagter har givet aktionen et dårligt ry, siger gruppeformand Henning Troelsen, 3F i Vejle, til P4 Trekanten.

- Vi har klart undervurderet den offentlige mening. Den spiller nemlig også en rolle på det lokale plan, fordi den part, der har den offentlige sympati også står bedst i forhandlingerne med modparten, siger han.

Jorden kalder 3F

Også i Ekstra Bladet, som ynder at kalde sig landet største arbejderavis, får 3F læst og påskrevet efter sammenbruddet i forhandlingerne.

"Jorden kalder 3F" er overskriften på Ekstra Bladets kommentar søndag.
Her kritiseres fagbevægelsens top for "at være ude af trit med samfundsudviklingen".

Særligt langer Ekstra Bladet ud efter landsformand Poul Erik Skov Christensen, som i et interview har forklaret folks manglende forståelse med ordene: "Man kan jo ikke tvinge dem til at forstå det".

Kun til gavn for Krifa

"Hallo, Poul Erik! Det handler om at overbevise folk. Ikke om at anklage dem for at være dumme i hovedet. Den slags kommunikation gavner kun ’de gule’ som Krifa", skriver Ekstra Bladets kommentator.

Ikke forstået

Den lokale gruppeformand indrømmer også, at folk ikke har forstået, hvad den såkaldte "danske model" i arbejdsretten går ud på:

- Men det har vi heller ikke været i stand til at forklare. Vi har troet at kendskabet til den danske model var bedre end det har vist sig at være. Selv for vores egne folk har det været svært at forklare, hvad vores konflikt med Vejlegården drejer sig om, siger Henning Troelsen til P4 Trekanten.




Tophistorier fra forsiden
Se billeder: Tarok gik til filmen i Billund

23-05-2013 17:36

Se billeder: Tarok gik til filmen i Billund

Billund  | I dag blev der lavet optagelser til biograffilmen om travhesten Tarok i Billund. Hesten fik i sin storhedstid kælenavnet Dannebrog på fire ben.

Alle læger lukker på tirsdag

23-05-2013 16:02

Alle læger lukker på tirsdag

Sydjylland  | Praktisk talt alle praktiserende læger holder lukket på tirsdag. Her samles 3600 praktiserende læger og deres klinik-personale til stormøde i Odense.


 Fodboldfusioner koster omtale

23-05-2013 20:46

Fodboldfusioner koster omtale

Haderslev  | Fodboldfusioner kan være en succes på det sportslige plan. Men byerne, som huser fusionsklubberne, får meget mindre omtale. Det viser en opgørelse af Danmarks 100 største buers medie-synlighed.

Holder øje med overvægtige småbørn

23-05-2013 17:56

Holder øje med overvægtige småbørn

Sønderborg  | Sønderborg Kommune har holdt øje med 26 familier i de sidste to-tre år. Målet er at forebygge, at børnene bliver overvægtige.



Seneste tv-nyheder
TV-nyheder fra Vejle
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk