To af regeringens fremtrædende ministre bryder nu tavsheden i sagen om den omstridte restaurant Vejlegården og beskylder Venstre for at slå plat på en lovlig konflikt, skriver Politiken søndag.
Ifølge skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kan Venstres forslag om at forbyde fagforeninger at iværksætte blokader mod virksomheder, der som Vejlegården er omfattet af en landsdækkende overenskomst, få uoverskuelige følger.
- Jeg bliver harm over, at Venstre tager en lovlig og totalt faglig konflikt som gidsel i et ideologisk opgør med lønmodtagernes ret til at kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsvilkår, siger Thor Möger Pedersen til avisen.
Han mener, at forslaget vil indskrænke lønmodtagernes frihed og gøre det lettere for arbejdsgivere at dumpe løn.
- Det vil være undergravende for den måde, vi har gjort tingene på i mange, mange år på det danske arbejdsmarked, siger han.
Mette Frederiksen hæfter sig ved, at både arbejdsgivere og eksperter i arbejdsret er betænkelige ved at ændre på den danske model.
- Til forskel fra Frankrig, Spanien og Grækenland, hvor konflikter bremser udvikling og fører til uroligheder, har vi et meget fredeligt arbejdsmarked, siger hun.
- Konfliktvåbnet betyder, at arbejdsgiveren har en interesse i at lave ordentlige aftaler. Det gavner den enkelte lønmodtager, virksomheder og samfundet, siger hun og fortsætter:
- Venstre er på vej i en retning, hvor man lægger op til grundlæggende ændringer af den danske model. Det har den store majoritet ingen interesse i, siger hun til Politiken.
Arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V) understreger, at Venstres beslutningsforslag om sympatikonflikter blev fremsat længe før debatten om Vejlegården tog fart.
- Sagen om Vejlegården har ikke noget med forslagets fremsættelse at gøre. Det er noget fuldstændig principielt. Vi mener, at den danske model trænger til en modernisering på det her punkt, siger Ulla Tørnæs til Politiken.

Sønderborg | Bliver du tyk, selvom du ikke spiser meget? Er du stresset og har du tendens til depression? Så er du måske én af de mange, der lider af for lavt stofskifte. Ny forskning tyder på, at hver 10. dansker har for lavt stofskifte.

Haderslev | Gram Slot bygger Nordeuropas største amfi-scene med plads til mere end 40.000 gæster. Arbejdet med at bygge scenen begynder 1. september.

Hedensted | Politiet ved endnu ikke, hvem den døde er, eller hvad han er død af.

Aabenraa | Hver tredje kommune i Syd- og Sønderjylland bruger nu babyrobotter, der græder som levende babyer, til at lære unge piger om livet som mor.