Batman
Manden bag den falske bombe i biografen kan være syg.
 
05-08-12 · kl. 15.45

Batman-massakre kan have inspireret bombemand


Ekspert vurderer, at Batman-massakren i Colorado kan være inspiration til lørdagens bombetrussel i Haderslev.

Det er sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem bombetruslen i Haderslev lørdag aften og Batman-massakren i Colorado, der fandt sted den 20. juli.

- Jeg tror, at der er en sammenhæng. Det er et meget kendt fænomen, at nogle personer lader sig inspirere af en ekstrem hændelse, der får meget mediedækning, siger Henrik Day Poulsen, psykiater ved Rigshospitalet.

- Vi så det også efter den 11. september, at der var folk, der lod sig inspirere og skabte brændpunkter, siger han.

Typisk er der tale om psykisk syge, der har en decideret sygdom og lader sig inspirere af ekstreme hændelser, som Batman-massakren i Colorado.

Men der kan også være tale om folk, der har en stærkt misforstået form for humor.

- Der findes folk, der har en fuldstændig forkert opfattelse af, hvad der er alvor, og hvad der er sjovt. Det kan ødelægge den offentlige ro og orden, siger Henrik Day Poulsen.

Anholdt for vold

Det var under en visning af den nyeste Batman-film, at biografen Kosmorama i Haderslev blev ryddet af politiet, efter at de havde modtaget en bombetrussel.

Politiet sigtede en 37-årig mand, som samme aften blev anholdt for vold, på baggrund af vidner fra bombetruslen.

Den 37-årige er søndag varetægtsfængslet fire uger for trusler og en lang række andre forhold. Politiet vil endnu ikke vurdere, hvad motivet har været for manden.

- Vi skal bruge de næste fire uger på at efterforske, siger vagtchef Michael Skaarup.




Tophistorier fra forsiden
Sigtet for voldtægt i Esbjerg

23-05-2013 11:32

Sigtet for voldtægt i Esbjerg

Esbjerg  | En mand på 46 blev i morges anholdt og sigtet for at voldtage sin tidligere kæreste.

Mojn, Mojn på Dybbøl Banke

23-05-2013 10:34

Mojn, Mojn på Dybbøl Banke

Sønderborg  | Region Syddanmark er ved at forberede sig til markeringen af 150-året for slaget ved Dybbøl. Invitationerne er på vej ud, bl.a til tre statsoverhoveder og tre regeringschefer.


Venstre afviser spare-runde i Oksbøl

23-05-2013 08:34

Venstre afviser spare-runde i Oksbøl

Varde  | Forsvaret skal spare og nedlægge infirmeriet i Oksbøl. Hans Chr. Thoning fra Venstre siger nej, for det meste af året er der masser af soldater på øvelse.

Kom og syng i Fredericia

23-05-2013 08:05

Kom og syng i Fredericia

Fredericia  | Flere blander sig i koret og synger for at blive vært for melodi Grand prix næste år i Danmark.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Haderslev
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk